Psykiatrisk behandling målrettet unge

Hvert år kommer omkring 1.500 unge i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem. OPUS er et tilbud om intensiv psykosocial behandling til sådanne unge mennesker, og her tilbyder man med stor succes en behandling, som både inddrager den unge og familierne meget aktivt. Professor ved Københavns Universitet Merete Nordentoft fortæller her om arbejdet i de syv permanente OPUS-teams i Region Hovedstaden og om deres internationalt anerkendte forskningsprojekter.

​​​​​​

​På besøg h​os OPUS​

Længde: 00:05:09

Hvad er si​gtet med jeres arbejde – og hvordan kommer det patienterne til gode? ​

- Det er meget belastende at opleve en psykisk sygdom, og det har store konsekvenser for både den unge, familien og vennerne. Derfor arbejder vi målrettet mod at tilbyde den bedste og mest effektive behandling, der både inkluderer den unge og familien. Vores forskningsarbejde bliver brugt meget aktivt i udviklingen af behandlingsindsatsen i OPUS. Eksempelvis er vi ved at undersøge overdødeligheden hos mennesker med psykiske lidelser, både dødsfald betinget af selvmord og død som følge af fysiske sygdomme. Men vi undersøger også genetiske og miljømæssige årsager til skizofreni og andre alvorlige psykiske lidelser, og det gør vi i et stort nationalt samarbejde, hvor vi benytter biobanker og registre.

Hvorda​​n har I organiseret jeres (sam-)arbejde?​

- Vi arbejder sammen med OPUS-teams i hele Region Hovedstaden, og vi har også et landsdækkende samarbejde med OPUS-teams over hele landet. Vi har stærke internationale samarbejdspartnere, blandt andet gennem International Early Intervention in Psychosis Association (IEPA), som jeg bliver præsident for i oktober. Vi indgår også som en af fem partnere i The Lundbeck Foundation’s Initiative for Integrative Psychiatric Research, (iPSYCH), der har til formål at undersøge miljømæssige og genetiske årsager til alvorlige psykiske sygdomme. Her gennemfører vi blandt andet en stor undersøgelse af 7-årige børn, der har forældre med bipolar sygdom (maniodepressiv) eller skizofreni.

Hvad​ er det største, I har opnået de senere år?​​

- Det var et stort gennembrud for os at vise, at det var muligt at forbedre prognosen for psykisk syge unge, specielt hvad angår de såkaldte negative symptomer, som er meget invaliderende, og som medicinen virker meget dårligt på. Derudover har vi i et nordisk forskningssamarbejde kunnet dokumentere, at mennesker med alvorlig psykisk lidelse lever 15 til 20 år kortere end almindeligvis. Nyligt har vi også kunnet påvise, at autoimmune sygdomme (f.eks. diabetes), infektioner og hovedtraumer selvstændigt øger risikoen for svære psykiske sygdomme. Vores forskning bidrager altså både til mere viden om psykiske sygdomme, og gør det samtidig muligt at kunne tilbyde en bedre og mere målrettet behandling.

Hvad hå​​ber I, bliver det næste skridt?​

- Vi har iværksat iPSYCH-initiativet, som sætter fokus på årsagerne til svære psykiske lidelser, og det vil forhåbentlig give os mere viden om årsagerne til psykiske lidelser og mulighederne for forebyggelse. I forskningsprojektet ’Via 7’ undersøger vi eksempelvis 7-årige børn af forældre med skizofreni og bipolar sygdom, idet de har en genetisk betinget forhøjet risiko for selv at udvikle sygdommen. Vi skal derudover i gang med to store undersøgelser:
  • CHANGE, som undersøger mulighederne for at mindske risikoen for tidlig død pga. fysisk sygdom gennem livsstilsintervention, og
  • INKLUSION som skal forsøge at forbedre erhvervsmulighederne for mennesker med psykiske lidelser.
Redaktør