Helbredelse i børnehøjde

På Center for Pædiatrisk Onkologi og hæmatopoietisk Stamcelle Transplantation (POST), som er en del af Børne- og Ungeklinikken på Rigshospitalet, helbredes børn med kræft, alvorlige blodsygdomme og immundefekter. Man skal ikke mere end et par generationer tilbage, før langt de fleste børn med en kræftdiagnose døde, men i dag er Nordens største børnecancerafdeling på Rigshospitalet blevet så dygtige, at de er i stand til at helbrede omkring 80 procent. Professor og overlæge Kjeld Schmiegelow fortæller her blandt andet om, hvorfor fokus ikke længere kun er på helbredelse, men i høj grad også handler om rehabilitering af børnene.

​​​​​

Kort film om​​ POSTs arbejde ​

​​​varighed: 00:04:07

Hvad​​ er sigtet med jeres arbejde – og hvordan kommer det patienterne til gode?​

- Vores overordnede mål er selvfølgelig at gøre børnene raske, og det er vi heldigvis blevet rigtig dygtige til. I dag helbreder vi over 80 procent af vores patienter, men målet er en dag også at være i stand til at helbrede de sidste 20 procent, hvor behandlingen svigter i dag. Men for os handler det ikke længere kun om helbredelse. Det handler lige så meget om at klæde dem på til livet efter, uden for hospitalet. Man kan ikke forvente, at man kan udskrive et helbredt barn, som har haft et langt forløb på hospitalet, og så forvente at barnet blot vender tilbage til sin almindelige hverdag. Mange har fysiske og psykiske mén, og det at have været væk fra skole og kammerater kan give problemer både skolefagligt og socialt. Man skal tænke på, at børns udvikling og sociale færdigheder i høj grad modnes i interaktionen med jævnaldrende, og på hospitalet har de typisk kun deres forældre og de ansatte. Og netop derfor kan det være en utrolig stor mundfuld for børnene pludselig at vende tilbage til den almindelige dagligdag. Vi vil gerne give børnene de bedste forudsætninger for at dette forløber godt. Derfor har POST, som den første afdeling i Norden, etableret et center for opfølgning for senfølger og rehabilitering hos unge, der har haft cancer.

Hvordan har​ I organiseret jeres (sam-)arbejde?​

- Inden for både behandling og forskning i børnecancer har vi et helt unikt internationalt samarbejde. Det betyder blandt andet, at vi for alle vores patienter laver protokoller, som beskriver deres sygdomsforløb og behandling ned til mindste detalje, og sådanne data for tusindvis af patienter deles og gøres tilgængelige for forskerne gennem store nordiske eller andre internationale registre. Som koordinator af den nordiske/baltiske behandling af leukæmi hos børn og voksne kan jeg således følge med i behandlingen af hver enkelt patient, og derved er vi i stand til hurtigt at udvikle bedre behandling til patienterne, bidrage til de internationale standarder for behandling, og sikre at børn med kræft både i Danmark og i de nordiske og baltiske lande, som vi samarbejder med, hurtigt får gavn af de nyeste forskningsresultater. For andre medicinske specialer kan der gå mange år, inden ny viden og behandlingsmæssige gennembrud spredes nationalt og internationalt til gavn for samtlige patienter.

Hvad er d​​et største, I har opnået de senere år?​

- Vi forsøger hele tiden at kortlægge de mange årsager, der kan være til, at vores behandling nogle gange svigter. Derfor har vi udviklet metoder til meget præcist at måle effekten af behandlingen. Hos børn med leukæmi, der er den hyppigste kræftsygdom i barnealderen, kan vi således med stor nøjagtighed måle, hvor meget sygdom der er tilbage, selvom det er mindre end én promille af alle celler i knoglemarven. Det betyder, at vi kan skræddersy behandlingen til den enkelte patient, så vi undgår både over- og underbehandling, hvilket også giver store samfundsmæssige økonomiske gevinster. Desuden er vi lige nu i gang med et stort forskningsprojekt, som gør os i stand til at kortlægge de tusindvis af forskelle i vores arvemateriale, som gør, at patienter reagerer så forskelligt på deres behandling.

Hvad ​​​håber I, bliver det næste skridt?​

- Vi vil gerne blive bedre til at forstå, hvorfor børn får cancer. Når voksne rammes af kræft, er det ofte livsstilsbetinget: Usund livsstil, for meget sol eller rygning osv. Vi ved, at kimen til mange kræftsygdomme hos børn allerede lægges mens de er fostre, men vi ved stort set intet om årsagerne til, at det senere i barndommen udvikler sig til en kræftsygdom. Vores håb er, at vi en dag allerede ved fødslen kan lave nogle screeningsprogrammer, der kan kortlægge, om et barn er disponeret for kræft, for dermed at kunne sætte ind tidligere med behandling og være i stand til at helbrede de 20 procent, hvor behandlingen svigter i dag.​
Redaktør