Hjerneforskning i verdensklasse

Danish Research Centre for Magnetic Resonance på Hvidovre Hospital står bag banebrydendeforskning i en række neurologiske lidelser som eksempelvis Parkinsonssygdom og Multipel Sclerose.

​​​​​​​

Centeret er netop blevet nationalt ressourcecenter forforskning med den nyeste generation af MR-skannere, fortæller forskningschef, professorved Københavns Universitet, dr.med. Hartwig Siebner.

Web-tv​ ​

​​

(Varighed: 3:30)

Hvilken​ betydning har jeres arbejde – og for hvilke patientgrupper? ​​

- Danish Research Centre for Magnetic Resonance (DRCMR) på Hvidovre Hospital er blandt Europas absolut førende forskningscentre,
når det gælder klinisk MR-forskning.

MR-billeddannelse tillader os at ”se” ind i hjernen uden brug af skadelige røntgenstråler, og dette indblik åbner op for en meget bred forskningsindsats: På DRCMR forskes i en række hjernesygdomme som eksempelvis Parkinsons sygdom og Multipel Sclerose.

Vi udfører grundforskning i hjernens funktioner og struktur, vi afprøver nye præparater i samarbejde med industrien – og meget andet.

Hvordan arbe​​jder I på centeret – og hvem samarbejder I med? ​

- Vi har en meget åben struktur på DRCMR. På selve centeret er vi kun 8 ansatte, men i alt har vi omkring 60 forskere tilknyttet – heraf omkring 25 post. doc.’s og 20 ph.d.-studerende. Samtidig
samarbejder vi meget bredt – både nationalt og internationalt med forskerkolleger fra universiteter, hospitaler og industrien.

Aktuelt har vi mere end 50 aktive internationale forskningssamarbejder. Vores forskningsområde er både højteknologisk og ekstremt specialiseret.
Men samtidig fordrer det et meget bredt og tværfagligt samarbejde.

På DRCMR laver vi vores egne dataanalyser, og har derfor både højt specialiserede it-folk, ingeniører, og fysikere tilknyttet – side om side med de lægefaglige og neurovidenskabelige eksperter. Og det er en unik styrke for vores forskning.

Hjernen er et uhyre komplekst organ, og derfor har vi stor gavn af at samarbejde både med naturvidenskabelige og humanistiske kolleger på de enkelte projekter: Alle er velkomne på DRCMR – bare de er dygtige nok.

Kan du fre​mhæve enkelte store resultater fra centeret de senere år?​

- Medarbejderne her på centeret har stået bag flere store forskningsresultater,som også vækker international genklang. Blandt andet et studie i samarbejde med Dansk Multipel Sclerosecenter på Rigshospitalet, hvor vi som nogle af de første i verden undersøger både den biokemiske reaktion og de mikrostrukturelle ændringer i hjernen på et nyt sclerosepræparat.

Et andet væsentligt studie handler om Parkinsons sygdom: Der undersøgte vi, hvad der sker i hjernen hos de patienter, der som
følge af langvarig medicinsk behandling udvikler såkaldt dyskinesi – en slags anfald af voldsomme bevægeforstyrrelser.

Vi har fundet frem til en biomarkør, som muligvis kan være med til at forudsige, om en patient er disponeret for dyskinesi eller ej.

Hvilke fre​mtidsperspektiver er der i jeres arbejde?​​​

- Vi er i gang med at installere den første 7 Tesla MR-skanner i Danmark. Det er den nyeste generation af MR-skannere med en meget højt magnetisk feltstyrke, som kun findes få steder i
Europa. Dermed bliver centeret et nationalt ressourcecenter for forskning baseret på denne ekstremt præcise billeddannelse af
hjernen. ​

Men vores indsats er langt bredere. For eksempel vil vi meget gerne lave et strategisk sats og investere i en ny MR-skanner til
dyr, fordi simultane dyre- og menneskestudier, der udføres side om side, blandt andet åbner op for, at man kan udvikle meget præcise dyremodeller til afprøvning af nye typer medicin – eller undersøgelse af genetiske mutationer, der øger risikoen for sygdom.

På den måde kan man nå meget længere med udviklingen af nye behandlingsmetoder, før man går over til at teste dem på patienter. Vi har altid holdt mange døre åbne på DRCMR – og
det vil vi fortsætte med, for det er sådan, man når de største resultater i hjerneforskningen.​

Redaktør