Om Global Excellence

​Global Excellence i Sundhed i hovedstadsregionen - læs mere om initiativet.

Baggru​nd

Regionsrådet for Region Hovedstaden har i samarbejde med hovedstadsregionens universiteter etableret udviklingsprogrammet ’Global Excellence - i Sundhed’.

For​​mål

Målet med Global Excellence er at anerkende og fremme kompetente faglige miljøer i international særklasse inden for sundhedsområdet på regionens universiteter og hospitaler - samt at understøtte, at det høje internationale niveau yderligere styrkes og fremmes.

Ti​​ldeling

Global Excellence tildeles faglige miljøer på regionens hospitaler og universiteter, hvis indsats er i verdensklasse, når det gælder forskning, udvikling og ibrugtagning af ny viden om teknologier og nye behandlingsformer rettet mod sundhedsvæsenet i Danmark.

I forbindelse med tildelingen følger en bevilling på 1,5 mio. kr., som kan bruges til udviklingsomkostninger, tiltrækning af internationale forskere og behandlere, afholdelse af internationale symposier mv.

Bedømm​​else og hovedkriterier

Det er Region Hovedstadens forretningsudvalg, der på baggrund af vurderinger fra et fagligt bedømmelsesudvalg med både nationale og internationale eksperter udpeger vinderne.

I forbindelse med Global Excellence lægges der i udvælgelsen vægt på en række faglige kriterier inden for følgende fem hovedområder:

  • Omfang og kvalitet i forskning og udvikling
  • Undervisning 
  • Undersøgelse og behandling af patienter 
  • Innovation 
  • Formidling

25 Gl​​​obal Excellence vindere

De nu i alt 25 Global Excellence vindere viser, at Hovedstadsregionen står stærkt både når det gælder forskning, kommercialisering, uddannelse og patientbehandling.

I 2015 er følgende faglige miljøer ​indehavere af Global Excellence udmærkelsen:

  • Copenhagen HIV Programme, Københavns Universitet og Rigshospitalet
  • Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET, Rigshospitalet
  • Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre Hospital
  • Radioterapiklinikken, Rigshospitalet
  • Afdeling for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet
  • Dansk Hovedpinecenter, Glostrup Hospital
  • Gynækologisk Klinik, Rigshospitalet
  • Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet
  • Dansk Allergicenter, Gentofte Hospital
  • Center for Hjerte- og Karsygdomme, Gentofte Hospital
  • Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet
  • Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital
  • Institut for Mikro- og Nanoteknologi, Danmarks Tekniske Universitet
  • Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev Hospital
  • Enhed for Kirurgisk Patofysiologi, Rigshospitalet​
  • Hæmatologisk Klinik, Rigshospitalet
  • Kardiologisk afdeling, Hjertemedicinsk Klinik, Iskæmisk team Unit, Rigshospitalet
  • Onkologisk Klinik, Rigshospitalet
  • Psykiatrisk Forskningsenhed og OPUS, Region Hovedstadens Psykiatri
  • Center for Cancer Immun Terapi, Herlev Hospital
  • Center for Pædiatrisk Onkologi og hæmatopoietisk Stamcelle Transplantation,
    Rigshospitalet
  • Center for Diabetesforskning, Gentofte Hospital
  • Danish Research Centre for Magnetic Resonance (DRCMR), Hvidovre Hospital
  • Center for Medicinsk Parasitologi, Københavns Universitet og Rigshospitalet
  • Copenhagen Center for Arthritis Research (COPECARE), Rigshospitalet - Glostrup​
Redaktør