Autolog mesenkymal stromal cellebehandling af patienter med kronisk myokardieiskæmi

​​

Patienter med kranspulsåresygdom har en stor risiko for at udvikle en akut blodprop i hjertet og efterfølgende hjertesmerter. Sygdommen behandles i dag enten medicinsk eller med ballonudvidelse af kranspulsåren eller omkørselsoperation (bypassoperation). En stor gruppe patienter får dog herefter fortsat hjertesmerter ved lettere anstrengelse.

Forskergruppen har i et tidligere mindre ikke blindet pilotstudie vist, at behandling med de såkaldte mesenkymale stromale celler fra knoglemarven øger patienternes arbejdskapacitet, samt reducerer deres anfald af hjertesmerter og forbrug af smertestillende medicin. Der var en klar tendens til, at effekten var størst hos de patienter, der fik flest stamceller. Behandlingen var uden bivirkninger.

Det nye og større studie skal underbygge disse positive resultater. Som noget nyt anvendes i studiet stamceller fra patienternes fedtvæv på maven. I forhold til knoglemarv indeholder fedtvævet har mange flere af de stamceller, der kan reparere patienternes ødelagte blodkar i hjertet.

Yderligere oplysninger

Projektet er en videreudbygning af et flerårigt arbejde med at indføre stamcellebehandling inden for regenerativ medicin. Det er en ny behandlingsmulighed for patienter med en åreforkalkning af hjertesygdom.

Det er på verdensplan et relativt nyt forskningsområde, hvor det er lykkedes Rigshospitalet at være helt i front. De erfaringer, der i dette projekt opnås både med isolering og dyrkning af stamcellerne og den egentlige behandling af hjertepatienter, vil også kunne overføres til andre patientgrupper.

Kardiologisk laboratorium, Hjertecentret, Rigshospitalet
Samlet budget: 4.170.000
Bevilget beløb: 2.085.000
Redaktør