Kan kontaktallergiske haptener bruges i behandlingen og profylakse af type 1 diabetes?

​​

Forskningsprojektet skal klarlægge, om påførsel af kontaktallergiske kemikalier på huden kan hæmme udviklingen af type 1 diabetes. Forskerteamet har tidligere vist, at et kontaktallergisk kemikalie kan hæmme udviklingen af diabetes hos mus, og denne sammenhæng vil blive belyst yderligere i dette projekt. Er der eksempelvis en sammenhæng mellem dosis og hæmning af diabetes udviklingen og er sammenhængen kemikaliespecifik?

Forskerteamet vil særligt fokusere på, hvordan én bestemt celle, nemlig NKT-cellen, reagerer, når kemikalierne påføres på patientens hud. NKT-cellen har tidligere vist sig at spille en afgørende rolle i en lang række sygdomme, herunder i både kræft og type 1 diabetes.

Projektet kan føre til udviklingen af nye medikamenter til en billigere og mere bekvem behandling af diabetes med færre injektioner – den nye metode betyder, at midlet smøres på huden.

Projektet undersøger den eventuelle brug af kontaktallergiske kemikalier til forebyggende behandling af type 1 diabetes og måske af andre inflammatorisk sygdomme. Det kan reducere de samfundsøkonomiske omkostninger til disse sygdomme.

Yderligere oplysninger


Projektet finder sted i samarbejde med forskere fra Bartholin Instituttet, Det Biovidenskabelige Fakultet og VU University Medical Center i Amsterdam.

Videncenter for Allergi, Dermato-allergologisk afdeling, Bartholin Instituttet og Det Biovidenskabelige Fakultet
Samlet budget: 1.438.664
Bevilget beløb: 1.186.200
Redaktør