De arvelige faktorer bag atrieflimren

Atrieflimren er den hyppigste hjerterytmeforstyrrelse – og en sygdom i hastig vækst. Et nyt projekt zoomer ind på de arvelige faktorer bag sygdommen i håbet om at udvikle bedre diagnostik og behandling.

​​

Ingen ved præcist, hvor mange personer der rammes af atrieflimren, men sygdommen er den hyppigste hjerterytmeforstyrrelse i Danmark. Sygdommen er i hastig vækst; i de sidste to årtier er der sket en fordobling i antallet af diagnosticerede tilfælde af atrieflimren. Hvert år er atrieflimren skyld i betydelig sygdom og død, og patienter med atrieflimren har eksempelvis en næsten fem gange større risiko for at få en blodprop i hjernen end patienter uden.

Et forskningsprojekt fra Rigshospitalet vil belyse de arvelige betingelser for at udvikle atrieflimren for at få en bedre forståelse for sygdommen og dens mulige følgesygdomme – og i sidste ende en bedre medicinsk behandling.

Kortlægning af patienternes genetik

Hos mange yngre personer med atrieflimren, som ikke lider af andre hjertekarsygdomme, vil atrieflimren være arveligt betinget. I nogle tilfælde vil flere medlemmer af den samme familie have sygdommen som en følge af en ændring i et enkelt gen.

I dette projekt har man identificeret samtlige patienter med tidlig debut af atrieflimren uden andre hjertekarsygdomme og alle familier, hvor flere familiemedlemmer er ramt af sygdommen. Det drejer sig om cirka 3.500 personer.

De skal indgå i en kortlægning af de genetiske ændringer, som er knyttet til atrieflimren. Undersøgelsen er et internationalt samarbejde mellem Rigshospitalet, Statens Serum Institut, Københavns Universitet samt en tysk samarbejdspartner.

Fondsmodtager: Overlæge, professor Jesper Hastrup Svendsen

Sted: Kardiologisk Klinik B, Rigshospitalet

Projekt: ARVAF: Mekanismerne bag ARVelig AtrieFlimren

Bevilget beløb: 1.500.000 kr.

Samlet budget: 6.181.998 kr.

Kontakt: Jesper Hastrup Svendsen, hastrup@rh.dk, tlf. 3545 2817

Redaktør