Mod en bedre behandling af psykisk sygdom

En del af årsagen til psykisk sygdom skyldes forandringer i arvemassen. Et forskningsprojekt fra Psykiatrisk Center Sct. Hans skal – med afsæt i denne viden – gøre lægerne bedre i stand til at diagnosticere og behandle psykisk sygdom.

​​

De seneste år har intensiv forskning vist, at personer med nogle helt specifikke forandringer i deres arvemasse har en høj risiko for at udvikle skizofreni. De samme forandringer øger også risikoen for autisme, mental retardering, ADHD og epilepsi.

Et nyt forskningsprojekt fra Psykiatrisk Center Sct. Hans søger nu at forstå virkningen af disse forandringer i arvemassen og bestemme deres betydning for udviklingen af psykiske sygdomme.

Bedre forståelse af forandringer i arvemassen

Projektet kombinerer oplysninger fra de danske sundhedsregistre med genetiske og fysiske undersøgelser af både psykiatriske patienter, deres familiemedlemmer og raske personer, som ikke er i familie med patienterne.

Projektet skal blandt andet give svar på, om forandringerne i arvemassen også frembringer biologiske ændringer eller symptomer med særlige kendetegn, som kan opspores tidligt. I givet fald kan disse ændringer eller symptomer muligvis bruges til at målrette behandlingen af patienterne.

Fondsmodtager: Postdoc Thomas Hansen

Sted: Psykiatrisk Center Sct. Hans

Projekt: Identifikation og karakterisering af høj-risiko genvarianter for udviklingsforstyr­relser og psykiatriske lidelser

Bevilget beløb: 1.693.000 kr.

Samlet budget: 14.358.256 kr.

Kontakt: Thomas Hansen, thomas.hansen@regionh.dk, tlf. 4633 5953

Redaktør