Stamcellebehandling til hjertesyge

Omkring 420.000 danskere lever med hjertekarsygdomme – og en stor del af disse kan for- håbentlig få stor gavn af en ny stamcellebehandling.

​​​​​

Tidligere studier har påvist, at patienter med svært hjertesvigt har stor gavn af at blive behandlet med stamceller fra deres egen knoglemarv – præcis som patienter med svær kranspulsåresygdom og hjertesmerter. Behandlingen forbedrer patienternes hjertepumpeevne, øger deres arbejdskapacitet, mindsker smerter og medicinforbrug – og resulterer også i færre indlæggelsesdage.

På vej mod godkendelse

Før denne nye behandlingsform kan godkendes af både danske og europæiske myndigheder – og dermed tilbydes som en mere generel behandling til hjertesyge patienter – kræves der imidlertid yderligere dokumentation for, hvordan stamcellebehandlingen præcist fungerer.

Dette forskningsprojekt sætter derfor fokus på virkningsmekanismerne bag stamcellebehandlingen, ligesom det undersøger nye kombinationsbehandlinger, som måske yderligere kan forbedre behandlingsresultaterne. Projektet skal danne afsæt for et internationalt multicenterstudie af stamcellebehandling til patienter med åreforsnævring i hjertet (iskæmisk hjertesygdom).

Hvis de positive effekter genfindes i dette større internationale studie, vil forskerne ansøge Sundhedsstyrelsen om tilladelse til at indføre stamcellebehandling mod iskæmisk hjertesygdom, som hvert år rammer omkring 17.000 danskere.

Fondsmodtager: Professor, overlæge dr. med. Jens Kastrup 

Sted: Kardiologisk Laboratorium, Hjertecenteret, Rigshospitalet

Projekt: Fedtvævsderiverede mesenchymale stromale cellers regenerative egenskaber

Bevilliget beløb: kr. 1.370.000

Samlet budget: kr. 1.370.000 

Kontaktperson: Jens Kastrup, jens.kastrup@regionh.dk, tlf. 3545 2819

Redaktør