Om at skabe en stærk forskningskultur

Diagnostisk Center har fokus på forskningsledelse i år. Bl.a. mødtes ledere og forskere en hel dag i februar for at give hinanden inspiration. Opfordringen lød: Hvordan får vi fokus på forskning som kerneydelse?
De mest forskningsaktive klinikker inspirerer de lidt mindre forskningsaktive i Diagnostisk Center. Det er ideen bag en række tiltag, som startede i februar med et seminar om forskningsledelse. Her fortalte forskerne de gode historier om forskningsledelse: Hvad er det, der giver ansatte lyst til at forske? Hvordan understøtter man som leder en god forskningskultur?

- Hvordan skaber vi bedre ledelsesfokus på forskning som kerneydelse i klinikkerne, så det bliver synligt for alle medarbejdere? Det er vores mål, fortæller centerdirektør Bettina Lundgren fra Diagnostisk Center, der rummer seks klinikker og afdelinger. Centret har 1.250 ansatte og 14 professorer, og forskerne er i forvejen produktive med omkring årligt 450 artikler publiceret i anerkendte tidsskrifter.

- En korrekt diagnose er grundlaget for patientbehandling af høj kvalitet, og vi skal forske mere for at blive endnu bedre til at stille de rigtige diagnoser. Derfor skal vi have de forskningssvage områder til at producere flere artikler, fortæller Bettina Lundgren.

Fast punkt på dagsordenen

En af Rigshospitalets mest forskningsaktive klinikker er Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET i Diagnostisk Center. Kulturen i klinikken er kendt for at understøtte og udvikle forskertalenter.

Overlæge Anne Kiil Berthelsen fra Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET havde f.eks. aldrig forsket, da hun kom til Rigshospitalet. -I dag er det en spændende del af min hverdag, fortæller hun og fortsætter: - Forskning er en naturlig del af hverdagen samtidig med, at vi behandler patienter.

Professor Andreas Kjær er forskningsansvarlig i samme klinik, og han fortæller, at forskning gennemsyrer kulturen i klinikken på mange niveauer. - Vi har f.eks. forskning som fast punkt på dagsordenen på alle møder. Vi fejrer succeser med kage eller på anden vis, og så er tankesættet integreret i afdelingens daglige funktioner og ved f.eks. temadage.

Selv om Andreas Kjær er klinikkens forskningsansvarlige professor, kan den intense fokus på forskning efter hans mening kun ske i praksis, fordi klinikchef professor Liselotte Højgaard også har stærkt fokus på og understøtter forskningen. - Hvis ikke ledelsen er med, og man er enige, kan det ikke lade sig gøre at skabe en stærk forskningskultur. - Og hos os kan alle forske, ikke kun lægerne. Hvis man vil gøre det hårde arbejde, der skal til, kan ansatte fra alle faggrupper fx komme til konferencer i udlandet, fortæller Andreas Kjær.

Ingen forskel på fonds- og fastansatte

Klinisk Biokemisk Afdeling hører også til blandt de mest forskningsaktive klinikker. F.eks. har forskningen et særligt punkt i budgettet, fordi det skaber synlighed og signalerer, at ledelsen prioriterer forskning. Det fortæller klinikchef, professor Lars Bo Nielsen og tilføjer: - Vi gør heller ikke forskel på fonds- og fastansatte.

Afdelingen har faste forskningsmøder, hvor ledelsen inviterer foredragsholdere udefra for at skabe inspiration. - Alle møder op, for man skal melde personligt afbud til klinikchefen, fortæller Lars Bo Nielsen med et smil.

Udover de faste forskningsmøder har Klinisk Biokemisk Afdeling også en såkaldt Journal Club, hvor yngre forskere kan komme og få vejledning. Og så er afdelingens forskning synlig for alle, fordi kommunikation bliver prioriteret:
- På afdelingen kommunikerer vi om forskning via storskærme. Når der er resultater, kan medarbejderne læse det aktuelle med det samme, fortæller Lars Bo Nielsen.

Af journalist Hanne Stetting Duvå, bragt i IndenRigs den 12. marts 2013

Fokus på, hvor forskningen skal styrkes

Vi vil sætte forskningsledelsesfokus på at fremme forskningsaktiviteter i specialer, hvor forskningen skal styrkes. Det gør vi ved:

  • At centerledelser, klinikledelser og professorer i alle centre identificerer specialer, hvor der ikke er tilstrækkelig forsknings­aktivitet 
  • At etablere en pulje til støtte for de specialer på Rigshospita­let, hvor forskningsaktiviteten skal styrkes. Puljen tages ikke fra eksisterende forskningsmidler. Målet er at hjælpe specialer i gang med forskning, så de med tiden kan blive selvbærende forskningsmiljøer. Et af instrumenter er – udover den økonomi­ske støtte – at fremme samarbejde på tværs med Rigshospi­talets forskningstunge miljøer.

Kilde: Visioner og mål 2020 - Fælles strategiske handlingsplaner for Rigshospitalet 2013-2015

Redaktør