Region Hovedstaden skal være kendt som en stærk forskningsregion

En ny handlingsplan for forskningskommunikation skal kaste lys over forskningsresultater og skabe en klar og samlet forskningsprofil for hele regionen.
Region Hovedstadens forskningsmiljøer er anerkendte og leverer forskning i særklasse. Alligevel er der alt for få borgere, der kender til resultaterne.

Det skal en ny handlingsplan for forskningskommunikation nu rette op på. Handlingsplanen er lavet af Koncern Kommunikation i samarbejde med de lokale kommunikationsafdelinger og Videncenter for Innovation og Forskning.

Sundhedsforskning som brand

Målet er først og fremmest at profilere - eller brande - regionen på sundhedsforskning og samtidig synliggøre, at forskernes arbejde resulterer i bedre patientbehandling.

En oplagt mulighed

- Hospitalerne gør allerede en stor indsats for at profilere de lokale forskningsmiljøer og deres resultater. Nu vil vi gå et skridt videre, så vi får skabt et samlet regionalt forskningsbrand, der også kan give genlyd internationalt, siger kommunikationsdirektør Margrethe Lyngs Mortensen.

- Alt det vi går rundt og fortæller hinanden, skal vi blive bedre til også at fortælle omverdenen, tilføjer hun.

Forskning interesserer borgerne

En ny undersøgelse viser, at sundhedsforskning i høj grad er noget, der interesserer borgerne i Region Hovedstaden. Tre ud af fire mener, at forskning er en investering i fremtiden og giver et dygtigere hospitalspersonale.

Den første regionale pressemåling for forskningshistorier i medierne 2011 – 2012 viser desuden, at regionens forskningshistorier i det store hele bliver positivt modtaget i medierne.

Det betaler sig at forske

- Det skal vi blive bedre til at udnytte. Borgerne har en interesse for området, og vi har mange forskningshistorier, der har potentiale til at blive fortalt til den brede offentlighed, siger Margrethe Lyngs Mortensen og fortsætter.

- Borgerne skal vide, at forskning betaler sig, og at de når - eller hvis, de bliver syge - får gavn af den forskning, vi bedriver.

Spydspidserne medietrænes

Derfor er man nu begyndt at medietræne spydspidserne fra regionens Global Excellence-miljøer. Meningen er, at de skal fungere som regionale talspersoner for deres forskningsområder.

Katja Heinemeier forsker i senevæv på Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital. Hun og hendes kolleger ser positivt på initiativet.

Skabe forståelse for at forskning koster

- Med en bedre kommunikation tror jeg, at folk lettere vil kunne acceptere, at forskning nogle gang koster rigtig mange penge. Det vil formentlig også betyde, at fx praktiserende læger hurtigere tager de nyeste resultater i brug, hvilket vil gavne patienterne.

Må ikke gå ud over forskningen

Katja Heinemeier erkender samtidigt, at interviews og samtaler med journalister kan betyde mindre tid til den egentlige forskning.

- Det må selvfølgelig ikke være noget, der kommer til at lægge beslag på alt for meget tid. Vi skal finde en balance, så vi får oplyst om det, vi laver – men uden at det kommer til at gå ud over vores arbejde.

Kursus i den gode historie

Ud over selve medietræningen får forskerne også mulighed for at komme på kursus i forskningsformidling, så de bliver bedre rustede til at finde og fortælle de gode historier til en bredere målgruppe.

Kurserne afholdes af det lokale hospitals kommunikationsafdeling.
Redaktør