Robot sørger for endnu hurtigere blodprøvesvar på Gentofte Hospital

OPI-projekt udvikler robot, som arbejder side om side med laboratoriepersonalet.
Medarbejdere og ledelse på Klinisk Biokemisk Afdeling på Gentofte Hospital har store ambitioner om at levere hurtige blodprøvesvar til patienterne. Målet er, at langt de fleste ambulante patienter skal kunne gå lige fra blodprøvetagning op til lægen og høre svaret. For de indlagte patienter skal svarene på morgenrundes blodprøver være til stede til stuegangen, der begynder kl. 9.

Afdelingen fik i 2011 tildelt æresprisen ’Den Gyldne Skalpel’ af tidsskriftet Dagens Medicin for hurtige analysesvar. I dag ligger der svar parat på ni ud af ti analyser inden for en time. I fremtiden er afdelingens mål, at svaret er klar i ni ud af ti tilfælde inden for en halv time. Derfor er en robot ved navn ’UR5’ nu ved at gøre sit indtog i laboratoriet. Det er en ny, dansk udviklet robot, som kan arbejde ret op og ned af personalet, også selv om pladsen er trang.

Dette nære personale-robotsamarbejde på Gentofte Hospital er banebrydende i hospitalsverdenen og lader sig bl.a. gøre, fordi udviklingen foregår i et offentlig-privat innovationsprojekt (OPI-projekt) med deltagelse af Gentofte Hospital og det private firma, Dansk RobotTeknik i Stenløse. Robotten leveres af firmaet Universal Robots i Odense, som er førende i verden på udvikling af robotter, der ikke skal afskærmes i ’bur’. Universal Robots vandt tidligere i år, Uddannelsesministeriets konkurrence InnovationSTORM om at være Danmarks mest innovative virksomhed.

Patienterne sparer tid

”For ambulante patienter betyder hurtigt svar på blodprøveanalyser, at de kan få ordnet mest muligt ved ét besøg på hospitalet, og at hospitalsbesøget bliver af kortest mulig varighed. De vil i fremtiden fx ikke behøve at komme nogle dage i forvejen og få taget blodprøver, før de for eksempel skal til forundersøgelse til en ballonudvidelse på hjerteafdelingen. Det er vigtig tid at spare,” siger Steen Stender, der er ledende overlæge på Klinisk Biokemisk Afdelingen på Gentofte Hospital.

I forvejen er en stor del af arbejdet i laboratoriet på Gentofte Hospital overtaget af maskiner. Fra blodprøven er taget, til svaret bliver sendt på computer til lægen, er der for langt de fleste prøver kun ét sted, menneskehænder rører blodprøverne. Det er for enden af et smart, men simpelt running sushi-lignende transportbånd, som afdelingen installerede for et år siden.

Båndet transporterer prøverne fra fem rum til blodprøvetagning gennem en væg ind til laboratoriet. Her samles de små reagensglas op af en bioanalytiker, sorteres efter farven på låget og fordeles til forskellige analysemaskiner. Det er opsamling og sortering af blodprøverne, som robotten kommer til at overtage. Målet er, at der på sigt kun vil være én person, der rører ved blodprøven: Den person, som tager prøven.

Robot minimerer smittefare

Få hænder på blodprøverne er en fordel, fordi alt blod på et laboratorium betragtes som smittefarligt. Ved at lade robotten overtage farvesorteringen af blodprøverne befries personalet ikke alene for et ensformigt sorteringsarbejde, men risikoen for smitte via patientblod mindskes også.

På Klinisk Biokemisk Afdeling har man konstateret, at der ustandselig er små blodpletter fra blodprøverørene på transportbåndet. Sådan er det, selv om man arbejder med et såkaldt lukket blodprøvesystem, hvor blodet suges ned i lufttomme blodprøverør fra kanylen i patientens blodåre.

Se film med transportbåndet på Klinisk Biokemisk Afdeling



Robotter frigør kræfter til andet arbejde

”Det overordnede formål med OPI-projektet er at vise, at robotter kan arbejde sammen med mennesker, uden at det bliver farligt. Robotterne kan dermed overtage trivielle funktioner fra personalet og frigøre kræfter til andet arbejde, som kun mennesker kan udføre. For laboratoriet betyder det, at vi får en større kapacitet,” siger Steen Stender.

Fordelen ved robotter er, at de kan arbejde non stop uden at blive trætte, og når først de er i drift, løser de opgaverne uden at blive distraherede eller lave fejl. Indtil for få år siden var robotterne nødt til at være afskærmet fra mennesker i en slags bur. Men en ny generation af robotter udviklet bl.a. af Universal Robots i Odense, gør det muligt at benytte robotter side om side med mennesker, fordi robotten standser, hvis nogen kommer for tæt på.

Steen Stender forestiller sig, at robotter om få år løser mange opgaver i hospitalsvæsenet. Det gælder fx i klinisk mikrobiologiske afdelinger og i servicefunktioner som linneddepoter og køkkener. For hospitalerne vil fordelen være, at de sparer arbejdskraft og får arbejdet løst med høj grad af akkuratesse. Når investeringen i robotten er tjent hjem i form af sparede lønkroner, frigives der ressourcer til andre vigtige funktioner på hospitalerne.

Udvikling sammen med medarbejderne

Dansk RobotTeknik i Stenløse udvikler sammen med personalet på Klinisk Biokemisk Afdeling den konkrete løsning på Gentofte Hospital. Det er en stor udfordring, at pladsen til robotten er trang, og bioanalytikerne skal kunne arbejde tæt på den uden at blive generet af skub, lys eller lyd.

Derfor er arbejdet forankret i en arbejdsgruppe af medarbejdere, og også arbejdsmiljørepræsentanten er involveret, og det samarbejde fungerer rigtig godt, siger Bo Jansen, indehaver af Dansk RobotTeknik.

”Det er et spændende projekt, og det er nyt, at den offentlige sektor går ud og udvikler en ny robotløsning sammen med det private erhvervsliv. Vi er nu kommet så langt, at vi kan se, at det godt kan lade sig gøre at benytte robotter i laboratoriet,” siger Bo Jansen.

Klogere på samarbejde om innovation

Dansk RobotTeknik har lang erfaring med at levere specialløsninger til industrien, og samarbejder i OPI-projektet for første gang med den offentlige sektor.

”OPI-projektet betyder, at Dansk RobotTeknik bliver klogere på, hvordan man samarbejder med den offentlige sektor om innovation. Der er nogle kulturforskelle og også nogle andre krav til regnskaber og rapportering, end jeg er vant til. Men den offentlige sektor er en stor potentiel kunde, som det er godt at lære bedre at kende,” siger Bo Jansen.

Projektet er et af i alt otte OPI-projekter, som Region Hovedstaden i 2013 finansierer med en særlig pulje på fem millioner kroner. Hvert projekt har fået op til 750.000 kr. til i løbet af få måneder at afklare, om de innovative ideer har potentiale til at blive taget i brug til gavn for borgerne i regionen og andre steder.


Tekst Marianne Bom, journalist
Redaktør