Eks​em​​pler

• "Sygeplejersken tager blodprøverne" fremfor "Der tages blodprøver."
• "Vi behandler dine oplysninger fortroligt" fremfor "Dine oplysninger bliver behandlet fortroligt"

I nogle tilfælde kan man dog bruge passiv for at skabe variation i sproget. 

• Skriv hellere "Lægemidlet kan forværre symptomerne" fremfor "En forværring af symptomerne kan ske ved brug af lægemidlet".
  

• ”Forsøget er dobbeltblindet. Det betyder, at …” + forklaring
• Når fx svære fagtermer eller lægelatin anvendes, gøres teksten lettere forståelig ved omskrivning. Det oprindelige begreb/udtryk kan evt. bibeholdes i parentes, hvis det er sandsynligt, at borgeren vil møde det, eller hvis det er relevant for at kunne søge yderligere information om emnet. Fx: 
• ”Betændelse i hjertet (endokarditis)” (i stedet for blot ”Endocarditis”)
• I nogle tilfælde kan det være en fordel at bruge en forkortelse af et langt begreb, men forklar da forkortelsen tidligt i brevet, så læseren ikke er i tvivl om, hvad det betyder. Enten ved at sætte det faglige begreb i parentes eller ved at forklare, hvad forkortelsen dækker over. Fx: 
• ”Med dette brev vil vi gerne invitere dig til at deltage i et forskningsprojekt med den godkendte RSV-vaccine. RSV betyder Respiratorisk Syncytial Virus og er en virus i luftvejene, der kan ramme især spædbørn og ældre hårdt.”
• "Vi vil gerne invitere dig til at deltage i et forskningsprojekt med den godkendte RSV-vaccine (Respiratorisk Syncytial Virus)"
  

• "Projektet, som har til formål at indsamle data om luftvejssygdomme i den brede befolkning, bidrager til den generelle smitteovervågning og giver sundhedsmyndighederne et bedre datagrundlag for at håndtere smitsomme luftvejssygdomme."

• ​"Formålet med projektet er at indsamle data om luftvejssygdomme i den brede befolkning. Projektet giver sundhedsmyndighederne et bedre datagrundlag for at håndtere smitsomme luftvejssygdomme. Det bidrager også til den generelle smitteovervågning."

​Ved sætninger med flere informationer, fx opremsninger, kan det være en fordel at lave en punktopstilling. ​

• ​"Vi spørger dig om at deltage, fordi.."

• ​” Lægen, som skal undersøge dig”.  

​Eksem​​​pel​

• ​"Deltagerne kan have gavn af..." og "Blandt patienter med... har mere end 1 ud af 10 oplevet bivirkninger." 
  

• ”Jeg ved, at han er klog.” og ”Jeg bruger startkomma, når jeg sætter komma.”​
  

• ​I lodtrækningsforsøget deles deltagerne tilfældigt op i fire grupper.
• Gruppe 1 modtager både Q10 og selen.
• Gruppe 2 modtager Q10 og et placebo-præparat for selen.
• Gruppe 3 modtager selen og et placebo-præparat for Q10.
• Gruppe 4 modtager placebo-præparater for både Q10 og selen.
  

• ​Vær så neutral som muligt. 
• Vær opmærksom på, hvilke udsagnsord, der bruges i teksten, og hvordan.
• Mådeudsagnsord (burde, kunne, måtte, skulle, turde og ville) udtrykker graden af sikkerhed i en sætning og kan gøre en sætning ladet. Fx kan ordet ’vil’ signalere, at noget er uomgængeligt og ikke blot en mulighed, når det bruges på følgende måde: ”Behandlingen vil hjælpe dig.”, ”Behandlingen vil påvirke din hverdag” eller ”Du vil hjælpe rigtig mange mennesker med denne sygdom, hvis du deltager i forsøget.” Brug i sådanne tilfælde hellere ’kan’.
  
• ​​Brug neutrale ord, der giver modtageren mulighed for at afslå deltagelse. Fx ”Vi vil gerne spørge dig, om du vil deltage...”
  

• ”Du og din pårørende kan gå skævt af hinanden”
• ”Det er afgørende for, at du kan komme ordentligt på fode igen”
• ”Terapien går ofte hånd i hånd med medicinsk behandling”. 
  

• ​Skriv fx hellere: ”Der er få, der ikke forstår det” eller ”Der er mange, der forstår det” fremfor ”Der er ikke mange, der ikke forstår det”. 
  

• ”Du skal sætte 2 timer af til forsøget” (tal der beskriver en mængdeangivelse)
• ”Det er bedst, at I er to om at høre, hvad forskningslægen siger” (tal der ”beskriver”).
  

• Deltag i forskningsprojekt om optimalt indtagelsestidspunkt for statiner
• Hvis dokumentet skal kunne printes, skal linket skrives fuldt ud, så webadressen er tydelig, og både den beskrivende tekst og hjemmesideadressen markeres som hyperlink. Fx: Deltag i forskningsprojekt om optimalt indtagelsestidspunkt for stationer via linket www.xxx.dk 

Hvordan man​​​ læser p​å en skærm

Man bruger korttidshukommelse, når man læser på web, som ikke er egnet til at huske og forstå . Derfor læser vi mere overfladisk online, det vil sige, at vi skanner og skimmer tekster (og gerne efter konkret information) og læser sjældent uafbrudt og koncentreret på en skærm. 

En god tekst på web er derfor delt op i mindre afsnit med sigende overskrifter (brødtekst og strukturerende overskrifter), som gør det nemt for læseren at navigere i informationen. 

Mere 'luft' i teksten gør den mere læsevenlig, så undgå brede tekstlinjer (en tommelfingerregel er max 60 tegn pr. linje). Tekstlængde er ikke et problem, og det lange digitale brev giver bedre overblik end det korte, hvis sprog og opsætning optimeres.