Udfordringen er det der sker i hjernen

​Maria, sygeplejerske på Bispebjerg Hospitals neurologiske afdeling, lærer ofte sine patienter rigtig godt at kende, da hun typisk følger dem længe. Først som indlagte og efterfølgende på daghospitalet - og det er godt for både dem og hende.

Hvad brænder du særligt for som medicinsk sygeplejerske?

Vi har typisk lidt længere patientforløb, så vi lærer dem godt at kende. Da jeg også arbejder i vores tumor-daghospital, ser jeg ofte patienterne igennem et langt forløb.  Så lærer de mig at kende - og jeg kender dem. Det er rigtig godt, både for dem og mig. Og så kan jeg godt lide, at vi har en masse af den helt basale sygepleje. Det er godt for de nyuddannede. Men vi er også specialiserede. Hovedparten af vores patienter har Parkinson, ALS, en hjernetumor eller en dysfunktion. Vi har patienter i alle aldersgrupper. Jeg ser fx unge patienter med en tumor. Først møder jeg dem her og så igen på dagshospitalet. Det er rart. Det er også spændende, at man lærer noget om alle mulige sygdomme. Ikke kun de neurologiske. For ofte kan patienterne have diabetes, KOL eller noget andet oveni. Der er god mulighed for at specialisere sig.  Vi har mulighed for at starte med det basale for siden at komme mere i dybden.

Hvorfor fangede det din interesse?

Lige siden min studietid har jeg arbejdet med neurologiske patienter. Det er jo det der med, at det er spøjst, det der sker i hjernen. Det er udfordringen i det. Fordi man kan sige, vi har jo også noget psykiatrisk ind over, som gør at det også kan være udfordrende og en anden måde at arbejde på. Og så det der med, at bare et lille udfald i hjernen kan have så stor betydning for resten af kroppen. Det er meget spændende.
Jeg får mulighed for at udvikle mig og lære hele tiden – og det synes jeg også er vigtigt. 


Redaktør