Lederudvikling

Hvis du ønsker at gå ledervejen, har du rige muligheder i Region Hovedstaden. Uanset om du allerede er erfaren, eller om du stadig har dit første lederjob til gode.​

​​​​

Fokus på god ledelse

På arbejdspladser, hvor det handler om liv, er ledelsesopgaven afgørende. Det gælder ikke mindst i hos os, hvor vi dagligt træffer beslutninger, som har vital betydning for mange mennesker. Selvom alle, vi ansætter, er dygtige, så tror vi også på, at alle altid kan have gavn af træning, refleksion og sparring.

Introdu​ktion for nye ledere

Når du ansættes i din første lederstilling i Region Hovedstaden, inviteres du til at deltage i en temadag, hvor du vil møde koncerndirektionen og andre ledere og få uddybet dit kendskab til den større helhed, du bliver en del af, i regionen. Du får indsigt i, hvor Region Hovedstaden er på vej hen, og hvad der forventes af dig som leder.

Lederudviklingsp​rogram

Region Hovedstadens lederudviklingsprogram består af en vifte af forløb, så du kan få udviklet dine lederkompetencer, hvad end din opgave er at lede patientforløb, forskning, medarbejdere eller ledere. Og hvad end du har dit første lederjob til gode, eller du har mange års erfaring som leder. 

Ledelsesopgaven er vigti​g – og vi klæder dig på til opgaven

På forløbene får du redskaber til at løfte dine ledelsesopgaver, og får forankret din ledelse i de strategiske dagsordener i regionen og på dit hospital/din virksomhed. Du bliver også en del af et fællesskab med andre ledere i regionen.

Vi tilbyder føl​gende lederudviklingsforløb

  • Ledertalent
  • Ledelse af patientforløb
  • Ledelse af forskning
  • Ledelse af medarbejdere
  • Ledelse af ledere
  • Fast track til ledelse af ledere

Se Region H​ovedstadens le​delsesgrundlag

Redaktør