Hvad
Region Hovedstadens klimaaftryk og miljøpåvirkning udgør tilsammen summen af påvirkning på
atmosfæren og miljøet. Belastningen kommer fra både indkøb, energiforbrug og transport på vores hospitaler og virksomheder. Udledningerne er både delt op i udledningskategorier og pr. hospital.
Vi har udarbejdet regnskaber over miljø- og klimabelastningen i 15 år og vores politisk vedtagne målsætning er at reducere CO2-udledningen med 50% i 2030 i forhold til baseline-året 2023.
Se vores klima- og miljøregnskab (præsentation i PowerBI)
Se rapport fra 2022 om grøn omstilling i Region H
Hvorfor
Det forpligter at være en offentlig virksomhed med 45.000 ansatte og da sundhedsvæsenet samtidig har et stort klimaaftryk, er det vigtigt for os at kunne præsentere et retvisende klimaregnskab med bagvedliggende modeller og metoder af høj kvalitet. Regnskabet gøres tilgængeligt eksternt overfor offentligheden og anvendes internt for at vi kan udvælge indsatsområder og følge udviklingen hen mod vores 2030-reduktionsmål og klimaneutralitet i 2050.
Hvordan
Klima- og miljøaftrykket udarbejdes årligt i en større proces, som involverer mange aktører, især i regionens centre. I 2. kvartal præsenteres aftrykket og de opnåede resultater for regionens politikere i miljø- og klimaudvalget, hvorefter det offentliggøres her på internettet via Power BI. Det er et interaktivt visualiseringsprogram som rummer en række fordele, bl.a. kan der udtrækkes data og vælges forskellige visningsformer.
Se vores klima- og miljøregnskab (præsentation i PowerBI
Indsatsens forankring
Udarbejdelse af klima- og miljøaftrykket er forankret i både Center for Ejendomme og Center for Økonomi, som koordinerer indsamling af data fra flere forskellige kategorier klima- og miljøregnskabet.
Klimaregnskab for det forbrugsrelaterede klimaaftryk (scope 3) er forankret i Center for Økonomi.
Kontaktperson