Klimatilpasning på tværs

Hvem skal betale for klimatilpasning? Og hvordan kan man samarbejde om vand, der ikke respekterer kommunegrænserne? Det skal et regionalt partnerskab være med til at give svaret på.

Kommunerne omkring Værebro Å har gentagne gange oplevet store oversvømmelser. Det samlede opland til åen strækker sig over otte kommuner. Foto: CALL Copenhagen

​Skaderne efter oversvømmelser koster samfundet og borgerne dyrt, og alene i hovedstadsområdet vurderes det, at skader fra oversvømmelser kan løbe op i et beløb på over 20 milliarder kroner. Derfor kan det godt betale sig at tilpasse sig et ændret klima.

Desværre strander mange klimatilpasningsprojekter, fordi der ikke kan opnås enighed om, hvem der skal betale for løsningen, og hvordan den kan finansieres. Men det skal et nyt projekt fra Region Hovedstaden være med til at rette op på.

Regionalt partnerskab skal sætte skub i klimatilpasningen

Projektet er et partnerskab mellem en lang række aktører, som stat, kommuner, forsyninger, forskningsinstitutioner og interesseorganisationer.

Hovedformålet med projektet er at bidrage med nye vinkler på kendte problemstillinger i forhold til gennemførelse af helhedsorienterede klimatilpasningsprojekter.

Der er særlig fokus på klimatilpasning af kyst- og vandløbsstrækninger indenfor de fire tværgående temaer:

  • Bidragsmodeller (hvordan fordeles udgifterne til klimatilpasning)
  • Finansieringsmodeller (hvordan kan klimatilpasningsløsninger finansieres)
  • Samarbejde på tværs
  • Interessentinddragelse.

Projektet vil udvikle og demonstrere nytænkende og skalérbare tilgange til at adressere de væsentligste udfordringer inden for de tværgående temaer.

Projektet bidrager aktivt til at understøtte arbejdet med FN's verdensmål, især verdensmål 13 (Klimaindsats) og 11 (Bæredygtige byer og lokalsamfund).

På tværs af kommunegrænser

Projektet er bygget op om to case-områder; det samlede opland til Værebro Å (vandopland) og den sydlige Øresundskyst (kyststrækning), der begge går på tværs af flere kommuner. 

For både kyst- og vandløbsstrækninger gælder det, at administrative grænser og økonomi ofte begrænser muligheden for at gennemføre helhedsorienterede klimatilpasningsløsninger.

Udover det tværkommunale samarbejde, vil projektet også se på samarbejdet mellem rækken af interessenter på tværs af flere geografiske, administrative og fagspecifikke grænser. Samarbejder som oftest strækker sig over adskillige år.

Klimatilpasning før weekenden er en serie af morgenmøder som vil foregå online hver fredag i april og maj 2021. Morgenmøderne skal skabe grobund for, at vi kan udveksle erfaringer og diskutere klimatilpasning på tværs. Tag dine daglige problemstillinger og udfordringer med under armen og vend dem med forskere og kollegaer i andre kommuner. Se med via dette link kl. 08.15-09.00, eller find slides fra møderne i nedenstående: 


Tema: Bidragsfordeling (kyst) - 09.04.21

Helle Tegner Anker_Bidragsfordeling kyster_9. april 2021.pdf



Tema: Bidragsfordeling (vandopland) - 16.04.21

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny faneToke Emil Panduro_Bidragsmodeller indenfor klimatilpasning 16. april 2021.pdf



Tema: Finansiering (vandopland og kyst) - 23.04.21

Store Vejle å og Lille Vejle å_finansiering.pdf



Tema: Interessentinddragelse og samarbejde på tværs (vandopland) - 29.04.21

Interessentinddragelse og samarbejde_Peter Stubkjaer Andersen.pdf



Tema: Interessentinddragelse og samarbejde på tværs (kyst) - 07.05.21



Tema: Tættere på klimatilpasningens samlede effekter - 12.05.21

Tættere på klimatilpasningens samlede effekter.pdf

Læs om mere om resultaterne på Københavns Universitets hjemmeside.


Fakta om Klimatilpasning på tværs

Projektet er igangsat af Region Hovedstaden, som har bevilliget 3 mio. kr., mens de øvrige partnere bidrager med arbejdstid og/eller økonomiske midler.

Brøndby Kommune og Egedal Kommune varetager en sekretariatsfunktion for hvert case-område i projektperioden.

Partnerskabskredsen bag projekt består af:

  • Kommunerne: Ballerup, Bornholm, Brøndby, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Herlev, Hvidovre, Ishøj, København, Roskilde og Vallensbæk
  • Rudersdal Kommune som repræsentant for Novafos' ejerkommuner
  • Gribskov Kommune som repræsentant for Nordkystens Fremtid (Halsnæs, Gribskov og Helsingør Kommune)
  • Forsyningsselskabet Novafos
  • Københavns Universitet
  • Aarhus Universitet
  • Miljøstyrelsen
  • Kystdirektoratet
  • Forsikring & Pension
  • Region Hovedstaden

Desuden følger CONCITO, Danmarks Tekniske Universitet, Forsikring og Pension, HOFOR, Region Sjælland samt Det Nationale Netværk for Klimatilpasning projektet.

Projektet varer fra 1. januar 2020 – 31.december 2021. 

Læs mere i pressemeddelelsen fra den 6. december 2019

Projektets udgivelser


Bidragsmodeller ved klimatilpasning - de lovgivningsmæssige rammer

Rapporten giver et overblik over bidragsmodeller. Den sætter fokus på, hvem der skal være med til at betale for klimatilpasningsløsninger og illustrerer, hvor kompliceret lovgivningen egentlig er. 

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny faneBidragsmodeller ved klimatilpasning - de lovgivningsmæssige rammer.pdf



Hvem skal betale? Bidragsmodeller for klimatilpasning i kystområder og vandoplande

Rapporten undersøger brugen af bidragsfordeling i kyst- og vandoplande. Den konkluderer, at de eksisterende rammer for bidragsfordeling er udfordret i større klimatilpasningsprojekter, og foreslår, at der rejsen en diskussion af en bredere forståelse af bidragsfordeling samt en statslig eller regional involvering.

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny faneHvem skal betale? Bidragsmodeller for klimatilpasning i kystområder og vandoplande.pdf



Overordnede pejlemærker for betalingsmodeller for klimatilpasning i vandoplande og på kyster

Notat bygger bl.a. på erfaringer, hvor der særligt har vist sig udfordringer for større, tværkommunale projekter samt den kommunale økonomi's evne til at bære udgifter til klimatilpasning, hvor takstfinansierede løsninger ikke altid er mulige.

Pejlemærkerne skal betragtes som særlige opmærksomhedspunkter, der kan inddrages i forbindelse med drøftelse og konkretisering af nye eller alternative betalingsmodeller.





Redaktør