Sådan arbejder vi med grønne hospitaler

​Grøn drift og udvikling sætter rammen for Regions Hovedstadens arbejde med miljø, energi og klima på hospitaler, virksomheder og koncerncentre.​

​En grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet – og med et sundhedsvæsen på internationalt topniveau. En hovedstadsregion, der er førende inden for grønne løsninger, hvor der skabes nye job, mere vækst og øget livskvalitet for borgerne. 

Det er visionen i Region Hovedstadens Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi, der sætter tre konkrete mål:
  • Hovedstadsregionens el- og varmeforsyning er fossilfri i 2035
  • I 2035 er hovedstadsregionen en ressourceeffektiv region, der genanvender mindst 80 procent af sit affald
  • Hovedstadsregionens transportsektor er fri for fossile brændstoffer i 2050

'Grøn Drift og Udvikling'

Region Hovedstadens koncernfælles strategi 'Grøn Drift og Udvikling' vil bidrage til at nå målene ved at give et markant løft til regionens egen drift. Strategien skal sikre, at vi udvikler grønnere løsninger på vores hospitaler, virksomheder og koncerncentre og bliver bedre til at bruge vores indkøbskraft til at understøtte grøn innovation hos private virksomheder. 

'Grøn drift og udvikling' fokuserer på tre områder: energi, affaldsressourcer og transport. Der er udviklet en temaplan for hvert område:

​De 3​​ temaplaner


Områderne er udvalgt, fordi vi mener, at de har det største potentiale for at reducere regionens CO2-udledning.  På tværs af temaplanerne fokuserer vi på grønne indkøb og grøn vækst og innovation.

Markant​e CO2-reduktioner

'Grøn Drift og Udvikling' vil give en markant reduktion i udledningen af CO2. I hver af de tre temaplaner, 'Energiplan 2025', 'Affaldsressourceplan 2025' og 'Transportplan 2025', har vi sat et mål for, hvor stor en CO2-besparelse netop denne del af strategien vil give, når vi sammenligner med 2013.

CO2-mål for 2025:
  • 60 % CO2-reduktion ved at bruge mindre energi
  • 6000 tons CO2-besparelse gennem øget genanvendelse af affald
  • 9 % CO2-reduktion ved i højere grad at bruge grønne transportmidler
Samtidig vil planerne bidrage til at skabe innovative, grønne løsninger både internt i organisationen, gennem offentligt-privat samarbejde og ved at styrke indsatsen for grønne indkøb. Vi fokuserer også på at holde hospitaler og virksomheders udgifter nede og øge arbejdsglæden og sundheden for vores medarbejdere – fx gennem bedre adgang til puljecykler eller smart indrettede affaldsrum.​
Redaktør