Analyseaftale med Eurofins og ALS 2020-2023

​Her på siden orienterer regionen om evt. nyheder og andet relevant i forbindelse med regionens parallelle rammeaftaler med Eurofins Miljø A/S og ALS Denmark A/S om udførelse af laboratorieanalyser.

Vent...

​19. december 2019

Information vedr. kemiske laboratorieanalyser fra 1. januar 2020: Orientering om retningslinjer for samarbejde under de nye rammeaftaler regionen har indgået med ALS og Eurofins.

Region Hovedstaden har den 19. december 2019 informeret regionens rådgivere om, at regionen har indgået rammeaftaler med Eurofins Miljø A/S (Eurofins) og ALS Denmark A/S (ALS) om kemiske laboratorieanalyser i perioden 1. januar 2020 til 31. december 2023.

Rammeaftalerne omfatter kemiske analyser af jord, vand og luft og omfatter alle regionens opgaver under jordforureningsloven.

Retningslinjer for hvordan det afgøres hvilket af de to laboratorier der skal udføre en konkret opgave og hvordan samarbejdet i øvrigt skal ske er beskrevet i notatet ”Notat retningslinjer samarbejde” af 17. december 2019. Notatet er fælles for alle fem regioner.

Notat retningslinjer samarbejde af 17. december 2019

Bilag 1 ALS_Kontaktpersoner_2019

Bilag 1 Eurofins Miljø_Kontaktpersoner_2019

Bilag 2 Rammeaftale

Bilag 3 Rammeaftalebilag 3 - Teknisk specifikation - opdateret 26.9

Det fremgår af notatet, at regionen for igangværende sager kan vælge at lade analysearbejdet fortsætte hos Eurofins, men under de nye aftalevilkår, der gælder fra 1. januar 2020. Det er som udgangspunkt Region Hovedstadens beslutning, at for igangværende sager skal analysearbejdet fortsætte hos Eurofins, indtil opgaven er afsluttet, men under de nye aftalevilkår som er gældende fra 1. januar 2020.

Tildeling af nye opgaver og igangværende opgaver, hvor der endnu ikke er sendt prøver til kemisk analyse, sker ved hjælp af et Tildelingsværktøj (Excel-regneark). Tildelingsværktøjet er udleveret til rådgiverne og er fortroligt, fordi det indeholder fortrolige analysepriser. Tildelingsværktøjet må kun bruges af rådgiverne i forbindelse med opgaver for Region Hovedstaden.

I Region Hovedstaden er det som udgangspunkt regionens rådgiver, der i forbindelse med tilbudsgivning (f.eks. på puljer af indledende/videregående undersøgelser, på etablering af afværgeforanstaltninger (oftest en sag)), udfylder Tildelingsværktøjet for den aktuelt udbudte pulje/sag. For puljer beregnes vinderen ud fra det samlede analyseantal for alle lokaliteter i puljen. Det udfyldte Tildelingsværktøj (i Excel) skal vedlægges rådgivers tilbud.

For indledende undersøgelsespuljer skal rådgiver vedlægge udfyldt Tildelingsværktøj samtidig med, at der fremsendes økonomiskema for den aktuelle pulje til regionen (efter besigtigelse og tilretning af undersøgelsesoplæg).  Denne opgave er ny i forhold til rammeaftalerne for indledende undersøgelser. Region Hovedstaden har derfor accepteret, at rådgiver honoreres med op til 1 PL time per pulje til udfyldelse af Tildelingsværktøjet og fremsendelse af mail vedhæftet faneblad 3 (PDF og Excel) til det vindende laboratorium.

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor