GeoGIS2020 er Region Hovedstadens fagdatasystem til lagring af felt- og laboratoriedata.
Systemet indeholder oplysninger om boringer, geologi, grundvandsstand, kemiske analysedata, oppumpning af grundvand mv. Data indsamles af rådgivere i forbindelse med regionens kortlægninger, undersøgelser, oprensningsprojekter, tekniske driftsanlæg og monitering.
På den tværregionale hjemmeside er det bl.a. muligt at abonnere på nyheder, så brugeren modtager en e-mail, når der er nye vejledninger, krav til håndtering af data mv.