Spørg regionen om der findes oplysninger om jordforurening på en grund ved hjælp af søgning på kort

Få oplysninger om grunde i Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Helsingør, Herlev, Hillerød, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Rødovre og Vallensbæk.​​​

​Søgningen giver svar på, om en grund er:

  • ​kortlagt som forurenet (vidensniveau 2) og eventuelt nuanceret 
  • kortlagt som muligt forurenet (vidensniveau 1) 
  • i gang med at blive vurderet af regionen, fx om regionen er i gang med at indsamle data om grunden (lokaliseret) 
  • vurderet til ikke at være forurenet (udgået)​

Hvis vi ikke har oplysninger om grunden, vil det fremgå af jordforureningsattesten. På attesten vises et kort over matriklen og status for matriklen. 

Du kan hente jordforureningsattesten med Internet Explorer og Chrome.

Brug kortet og zoom dig frem til din grund og marker denne eller brug søgefeltet til at finde en adresse eller matrikel. Klik derefter på knappen "Vis valgte​ matrikler" (nederst i højre hjørne). På den side, der kommer op, kan du klikke på "Hent", hvorefter attesten vises i pdf format.​​​​​


​Regionen ved ikke alt

En grund kan godt være forurenet, selv om regionen ikke ligger inde med oplysninger om forurening. Ikke al forurening er kortlagt, og vi får løbende oplysninger om fund af forurening. Der vil gå mange år, før kortlægningen er fuldført. Derfor kan der være forurening, som regionen ikke kender til.


Redaktør