Sådan kortlægger vi forurening

​Vi kortlægger grunde, som er forurenede eller hvor der er mistanke om forurening. Det gør vi ved at gennemgå miljøarkiver, gamle telefonbøger og byggesager for at finde ud af, om der har været forurenende aktiviteter på grunden. ​

​​​​​​​​​​​​​​​

Når en grund er forurenet eller der er mistanke om det, bliver den kortlagt. Det gør vi for at kunne holde styr på forureningerne, så forureningerne ikke spredes for eksempel i forbindelse med bygge- og anlægs­arbejder. Der er cirka 35.​000 grunde i regionen som skal tjekkes for forurening. 6.500 grunde er allerede ​kortlagt som forurenede eller mulig forurenede. ​

Vi kortlægger forurenede grunde ved systematisk at gennemgå arkiver og historisk materiale om tidligere eller nuværende aktiviteter, der kan have forurenet jorden og grundvandet. Det kan for eksempel være tankstationer, autoværksteder eller renserier. Vurderer vi, at aktiviteterne kan have forurenet, bliver grunden kortlagt som mulig forurenet.​

Web-tv: Kortlægn​ing af forurenede grunde​​

(01:47)

Kommuner og andre sender os løbende oplysninger om forurening og mistanke om forurening i jorden eller grundvandet. Vi vurderer på baggrund af oplysningerne, om grundene skal kortlægges som forurenede.


Redaktør