Sådan oprenser vi forurening

​​I Region Hovedstaden er der mere end 4000 forurenede grunde. En del af dem bliver renset op af regionen. Du kan som grundejer også vælge selv at betale for en oprensning. ​​​​​

​Oprensning af forurenet jord

Mere end 4000 grunde i Region Hovedstaden er kortlagt som forure­nede. Når vi har undersøgt forureningen, vurderer vi, om den udgør en risiko for mennesker og miljø. Vi fjerner forureninger, hvis de er en risiko for grundvand, boliger, børneinstitutioner eller offentlige legepladser. Vi fjerner kun den del af forureningen, som udgør en risiko. En grund kan derfor stadig være kortlagt som forurenet, efter vi har oprenset den.​​​ Vi overvåger i øjeblikket ca. 100 forureninger. 

Web​-tv: Rydder op ef​ter fortidens synder 

​​(01:56​)

Hvilke grunde oprenses?

Vi prioriterer løbende, hvilke grunde, der skal renses op og renser cirka 10-20 grunde om året. De værste forureninger bliver oprenset først. Mange grundejere må derfor vente længe på en oprensning. I mellemtiden rådgiver vi grundejere og lejere om, hvordan de kan mindske den sundheds­mæssige risiko ved at bo på en forurenet grund. 

Se råd om at bo på lettere forurene​t grund​ 
Se råd om at bo på en forurenet grund​

​Andre muligheder for at få oprenset forurening​

Hvis du ikke vil vente på, at regionen oprenser grunden, har du to muligheder:

Læs om dine muligheder for at oprense grunden selv​
Læs om dine muligheder for at få oprenset grunden gennem værditabsordningen​​

Redaktør