Nyttiggørelse af bygge- og anlægsaffald og overskudsjord fra hospitalsbyggerierne

​Med henblik på ressourceoptimering og opnåelse af miljømæssige og økonomiske fordele har Region Hovedstaden fået gennemført en undersøgelse af mængder, tidsrammer, vilkår, karakter og genanvendelsespotentiale af jord og affald som genereres i regionens kvalitetsfondsbyggerier.

​Undersøgelsen er gennemført af Lauritzen Advising i perioden juli – november 2014 på grundlag af forundersøgelser i 2013 og har omfattet :

  • Opdatering af oversigt over materialestrømme på grundlag af kortlægning og status.
  • Kortlægning af eksisterende modtageanlæg, projekter og andre interessenter med behov for substitution af råstoffer og jord.
  • Indhentning af priser på kørsel, råstoffer, aflevering af affald, knusning af brokker samt undersøgelse af samarbejdsmuligheder med en af Region Hovedstaden udpeget entreprenør.
  • Opstilling af model for strømme af B&A affald, jord og råstoffer for hospitalsprojekterne med angivelse af økonomiske og miljømæssige forudsætninger og estimater.

 

Ressourceoptimering med hensyn til nyttiggørelse af B&A og overskudsjord handler om penge og miljø. Hensigten med nyttiggørelse af B&A affald og jord er forbundet med udfordringerne om,

  • at reducere mængderne af bygge- og anlægsaffald, der genereres på projektet,
    at spare penge i forbindelse med håndtering, midlertidig deponering og transport af bygge- og anlægsaffald og overskudsjord,
  • at ”affaldsledelse” bliver en del af den ydelse, projektet får fra både rådgiver og entreprenør​,
  • at spare penge og tid ved at saneringsproblematikker er undersøgt og tænkt med ind i projekterne fra start,
  • at få så meget for pengene som muligt i forbindelse med entrepriseudbud ved at kunne opstille præcise ydelsesbeskrivelser og tildelingskriterier,
  • at kunne indfri en del af målet om bæredygtighed i projekterne gennem en konkret nyttiggørelse af B&A affald og overskudsjord.

 

Projektet er en del af regionens indsats for at øge genanvendelsesgraden af overskudsjord.

Rapporten Nyttiggørelse af Bygge og anlægsaffald og overskudsjord i kvalitetsfondsbyggerierne kan hentes her (pdf)

Redaktør