Redegørelse for revision af Råstofplan 2016

Hvert fjerde år skal Regionsrådet gennemgå den gældende råstofplan, for at vurdere om planen skal​ ​justeres eller revideres

Regionsrådet skal ifølge råstofloven gennemgå råstofplanen hvert fjerde år for at vurdere, om der er behov for justering eller revision af planen.

Administrationen har til dette udarbejdet Redegørelse for revision af Råstofplan 2016, hvori der blandt andet gøres rede for:

 

  • status på området 

  • restressourcen i de udlagte graveområder og 

  • det forventede forbrug af råstoffer i de kommende år.

Redegørelsen har været i offentlig høring fra d. 21. marts til d. 16. maj 2018.

De fremsendte høringssvar sammenfattes i en hvidbog, der sammen med redegørelsen danner grundlag for regionsrådets beslutning om revision af Råstofplan 2016. Regionsrådet forventes at træffe beslutning om revision af råstofplanen på deres møde den 21. august 2018.

Såfremt regionsrådet beslutter, at der skal udarbejdes en ny råstofplan, skal regionsrådet herefter foretage en offentlig indkaldelse af idéer og forslag til den kommende plan. Indkaldelsen sker med en svarfrist på mindst 8 uger.

Redaktør