Gå til hovedindhold

Juridisk ekspertise på tværs fra kontrakter til compliance

Vær med til at skabe fundamentet, så hospitaler og patienter får god og sikker sundhedsteknologi.

Du bliver en del af et juridisk fællesskab med paragrafferne i orden

Når vi spørger vores kollegaer, hvorfor de arbejder hos os, fremhæver de især tre grunde:

  • ​Meningsfuldt – du bliver en del af sundhedssektoren, hvor digitale løsninger er med til at hjælpe hospitaler og patienter. Her skaber kontrakter og compliance fundamentet.

  • Samarbejde – du får et bredt samarbejde på tværs af fagligheder i hele CIMT. Sammen skal I sikre, at vi overholder juraen og vores leverandøraftaler. 

  • Udvikling – du kan forvente en stejl læringskurve både fagligt og personligt. Du udvikler dig gennem spændende samarbejder, og CIMT bakker op om din udvikling.​



​Kort film med et juridisk perspe​ktiv. Filmen varer 1 minut.​

Mere menneske end paragraffer

Når du arbejder med jura hos os, er du med til at skabe et godt fundament, så hospitaler og patienter får den bedste sundhedsteknologi. Det er mennesker og deres liv, det handler om. Derfor er patientsikkerhed vores højeste prioritet, uanset hvilke teknologiske løsninger vi udvikler og drifter.
Du er derfor med til at sikre, at vi hele tiden passer godt på patienterne og deres personlige oplysninger.
Så uanset om du arbejder med kontrakter eller compliance, kommer du til at mærke, hvorfor det er så meningsfuldt og spændende at arbejde hos os i CIMT.

Portrait of Martin Jensen

"Det bedste ved mit arbejde er at vide, at vores kontrakter ikke bare handler om paragraffer, men om mennesker. Når vi laver aftaler, der hjælper hospitaler og patienter, cykler jeg hjem med et smil."

- Martin Jensen, contract manager i IT-kontrakter

Små og store udbud

I CIMT arbejder vores jurister med udbud og kontrakter i både stor og mindre skala fx:

  • Miniudbud på software
  • Miniudbud på konsulentydelser
  • Store EU-udbud

Vores omdrejningspunkt handler altid om mest værdi for pengene. Derfor arbejder vores Contract Managers målrettet på at opnå besparelser og bedre aftalevilkår med vores leverandører.


Stærk holdånd og stort netværk

Som jurist samarbejder du med alle de fagligheder, vi har i CIMT - både de IT-tekniske, administrative og sundhedsfaglige. Det gør, at du hurtigt kommer til at få et stort netværk på tværs af fagligheder i hele CIMT og med vores leverandører.

Du skal bringe din juridiske viden i spil, så dine kollegaer nemmere kan træffe de rigtige valg. Men vigtigst af alt, skal I sammen sikre, at vores leverandører overholder kontrakterne, og at vi passer godt på patienterne.​​​

“Som jurist i IT-kontrakter arbejder du tæt sammen med mange forskellige interessenter. Vi hjælper vores kollegaer med at omsætte deres tekniske eller funktionelle behov til reelle krav. Det gør, at vi får de ydelser, vi har betalt for, som i sidste ende gavner hospitaler og patienter." ​​
- Henrik Vium-Dalby, sektionschef i IT-kontrakter​​​
​​



Portrait of a woman

Fart på udviklingen

Hver dag kommer du til at lære noget nyt. Du får masser af mulighed for at dykke dybere ned i juridiske, teknologiske og sundhedsfaglige områder. Både dine dygtige kollegaer og samarbejdspartnere vil få dit vidensbarometer i vejret.

Du kunne blandt andet komme til at arbejde med miniudbud og kontrakter på meget store beløb. Og du får også dyb indsigt i avanceret sundhedsteknologi og hospitalernes hverdag. Så uanset din erfaring, er vi sikre på, at du bliver udfordret.

“Jeg har et tæt samarbejde med mine juridiske kollegaer. Vi lærer virkelig meget af hinanden. Og det er helt uvurderligt, når vi sammen sikrer høj kvalitet og høj sikkerhed i vores løsninger til hospitalerne."

- Lise Rønne-Kofoed, teamkoordinator i Cloudplatforme

Lise Rønne-Kofoed standing while looking down at her computer


Interesseret?

Interesseret i at arbejde sammen med os i CIMT? Hold øje med vores ledige stillinger, vi søger løbende dygtige jurister til kontrakter og compliance, eller skriv til imt-jura@regionh.dk hvis du har spørgsmål.​​​​


Du kan finde vores ledige stillinger her.

Ledige stillinger for Region Hovedstaden




Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden