Om SP dialogforum

Af konstitueringsaftalen for Region Hovedstaden 2018 – 2021 fremgår bl.a. følgende:

”Sundhedsplatformens implementering skal følges, så de politiske mål med systemet om at sikre, at det bliver lettere at være patient, lettere at være medarbejder og at højne kvaliteten og patientsikkerheden, nås. Der etableres et dialogforum under Forretningsudvalget med repræsentanter fra hospitalerne, Center for it, medico og telefoni, medarbejderorganisationer m.fl.”


Med SP-Dialogforum ønsker partierne at forbedre muligheden for en direkte og mere uformel dialog om Sundhedsplatformen mellem de sundhedsfaglige ledere og medarbejdere og politikerne. Partierne ønsker at fremme åbenheden og debatten om implementeringen af Sundhedsplatformen, arbejdsgange og udfordringer for medarbejderne, behandling af og kommunikation med patienterne, den fremadrettede udvikling osv.

Der kan ikke træffes formelle beslutninger i SP-Dialogforum.  

Som en del af drøftelsen af Sundhedsplatformen skal der være en arbejds- og tidsplan over løsningen af de væsentligste problemer, således at SP-Dialogforum kan følge udviklingen af handlingsplanerne og resultaterne.

SP-Dialogforum forankres under forretningsudvalget, som fortsat vil modtage de løbende statusrapporter om Sundhedsplatformen og varetage den konkrete, politiske behandling af sager vedr. Sundhedsplatformen. Det er derfor som udgangspunkt ikke hensigten med SP-Dialogforum, at der fx skal afrapporteres på konkrete emner, som allerede følges i forretningsudvalget.


Deltagerkreds

Repræsentanter fra partierne:

SP-dialogofrum har 9 politiske medlemmer. Derved er alle partier repræsenteret, og der sikres mulighed for en god formidling videre ud til de øvrige regionsrådsmedlemmer.

  • Sophie Hæstorp Andersen (A)
  • Karin Friis bach (B)
  • Christoffer Buster Reinhardt (C)
  • Jens Mandrup (F)
  • Jacob Rosenberg (I)
  • Henrik Thorup (O)
  • Martin Geertsen (V)
  • Marianne Frederik (Ø)
  • Martin Schepelern (Å)


Repræsentanter fra organisationerne:

Via Regionens MED-udvalg (RMU) inviteres Foreningen af Speciallæger (FAS), Yngre Læger (YL), Dansk Sygeplejeråd (DSR), Jordemoderforeningen, HK og FOA til at deltage med 1-2 hospitalsansatte fra hver faggruppe. Organisationerne afgør selv, om repræsentanterne skal være medlemmer af MED, eller om de inviteres fx direkte via organisationerne.

                                             

Deltagere fra koncernledelsen, herunder hospitalsdirektionerne:

Via koncernledelsen (KL) udpeges tre-fire vicedirektører fra hospitalerne, herunder med fokus på følgende:

  • Vicedirektører med klinisk baggrund, dvs. med sygeplejerske- eller lægebaggrund.
  • Både psykiatri og somatik skal være repræsenteret.
  • Chief Medical Information Officer (CMOI) og vicedirektør på Bispebjerg-Frederiksberg Hospital Gitte Fangel bør deltage, da hun samtidig er medlem af den klinisk-administrative styregruppe for Sundhedsplatformen (KAI-styregruppen).

Center for IT, medico og telefoni (CIMT): Vicedirektør Pia Kopke

Center for Sundhed (CSU): Centerdirektør Anne Skriver

Center for HR (CHR): Centerdirektør Martin Magelund

Center for Økonomi (CØK): Datachef Nina Bonnevie (er desuden medlem af KAI-styregruppen)

Koncerndirektionen (KD): Regionsdirektør Hjalte Aaberg

Yderligere sundhedsfaglige deltagere:

For at sikre yderligere repræsentation fra de sundhedsfaglige medarbejdere, der arbejder med Sundhedsplatformen i den daglige, kliniske praksis, foreslås det, at der via afdelingsledelserne på fx tre hospitaler inviteres yderligere en medarbejder. Det foreslås, at det netop er medarbejdere, og ikke ledere, men dog med fokus på, at det er medarbejdere med et godt helhedssyn og tværgående blik.

En repræsentant for Patientinddragelsesudvalget og en repræsentant for Regionshandicaprådet er også inviteret til at deltage.


Sekretariatet varetager sekretariatsbetjeningen af SP-Dialogforum.


Redaktør