Corona vil forandre den måde vi møder patienter på i fremtiden

I denne artikel deler Lars Tue Sørensen et indblik i, hvordan corona har forandret den måde de plejede at gøre tingene på - måske for altid.
Vent...

Lars Tue Sørensen er ledende overlæge på Abdominalcenter K på Bispebjerg Hospital, der er en højtspecialiseret afdeling med bred aktivitet inden for mave-tarm kirurgi og medicin.  Afdelingen tæller 20 medicinere og 60 kirurger.

Før corona havde vi en hverdag, der…

I vid udstrækning bar præg af overholdelse af aktivitetsmål og behandlings- og udredningsret for patienter. Vi var i en stor omstillingsproces med vores medicinske ambulatorier og havde etableret særlige udredningsspor, så vi kunne tilbyde patienterne en hurtig udredning. Derudover havde vi en stor indsats på at skalere operationsaktiviteten op, fordi den havde været nede pga. tidligere besparelser, som sidenhen blev rullet tilbage.
Så kom corona…

Fra den ene dag til den anden måtte vi lukke ned for de normale funktioner.
Bispebjerg Hospital skulle etablere et Covid-19-afsnit, som vores afdeling har haft en stor andel i etableringen af.  Vi bød ind med den lægelige afsnitsledelse og sygeplejersker, hvis funktioner var lukket ned som følge af corona.

Som leder har min vigtigste opgave været…

Min opgave, eller vores fælles opgave som ledelse, var at udstikke retningslinjer for medarbejderne, så de kunne se sig selv i den nye hverdag.

Det var i loyalt samspil med vores afdelingsledelse og de øvrige ledelser - hvor nogle så ind i en ekstrem belastning - baseret på de meldinger, vi fik fra Italien. Dermed var vi nødt til at være omstillingsparate for at sikre, at de kolleger, der stod med en større udfordring med deres personale, havde vores ubetingede opbakning ift. det behov de havde. Det brugte vi tid og energi på at fortælle medarbejderne; Hør, vi er i samme båd. Vi skal være parate til at hjælpe de kolleger, der ser ind i et større patientpres. Så vi må sætte vores egne ønsker til vores behandlinger og patienter til side i en periode for at understøtte vores kolleger.

Det sværeste har været…

Personalet skulle være orienterede om og omstille sig til nye opgaver, som følge af omstændighederne. Samtidigt skulle vi støtte op og være i stand til at kunne håndtere de bekymringer, der måtte være i at træde ind i corona-relaterede opgaver og med den smitterisiko, de måske udsatte sig for. Særligt diskussionen om rationering af værnemidler fyldte meget i de dage. Vi skulle sikre, at de blev brugt på rigtige patienter og blev anvendt fornuftigt af personalet.

Det har været en stor ledelsesmæssig opgave. Vi skulle definere nye fælles mål og samhørighed i afdelingen. Mange af vores læger er specialister, der er vokset ind i deres højtspecialiserede opgaver, som de er vant til at køre på en autonom måde, som giver mening for dem og deres patienter. Vi kunne ikke længere gøre som vi plejer; nye prioriteringer og måder at gøre tingene på blev hverdag

Som leder har jeg i højere grad…

Set min rolle som at skulle være tæt på alle medarbejdere og skulle tage stilling til nye dilemmaer. Jeg har for eksempel ældre medarbejdere, som har nogle skavanker – skulle de sendes hjem eller hvordan håndterede jeg det?  Nogle blev sendt hjem, uanset om de havde ferie tilbage eller ej. De måtte arbejde hjemme med andre opgaver, som typisk kan være svære at nå i en almindelig hverdag.  Så var der de medarbejdere, som var fysisk tilstede. Nogle måtte byde ind på andre opgaver bl.a. at tage sig af de Covid-19-positive patienter, men også personale fra det kirurgiske område, som havde en overkapacitet, skulle støtte op på det medicinske område på vores afdeling.

Det vi tager med os videre på den anden side af corona…

I takt med, at vi fik forskellige IT-løsninger, nye måder at kommunikere med patienter på, har vi set værdien i at reflektere over vores måde at inddrage, informere og møde patienterne på. Epidemien har givet anledning til, at vi spørger os selv; er det nødvendigt med det fysiske møde med patienten? Hvor nødvendig er den konkrete behandling for patienten? Hvad er patientens eget behov for at møde op på hospitalet? Det er overvejelser om, hvad vi evt. udsætter patienter for, hvis vi beder dem om at komme ind på hospitalet. Så det er en anden type refleksion over vores ambulante aktivitet.

Lige nu ser vi ind i en periode…

I forbindelse med den gradvise opjustering gennemgår vi listerne, som vi havde med patienter, med henblik på at kunne foretage en sundhedsfaglig prioritering af hvilke patienter, vi skal modtage først, som Sundhedsstyrelsen har bedt os om.

Vi kigger ind i en gradvis opjustering, afbrudt af en sommerferieperiode, hvor personalet skal en velfortjent ferie. Den opjustering vi skal have kommer til at være et sted mellem lavaktivitet og normalaktivitet. Covid-19-patientflowet vil påvirke vores aktivitet, i tilfælde af, at vi måske skal sende personale til andre mere pressede afdelinger. Kort sagt: den næste tid vil blive svær at planlægge og stiller krav til os som ledere og medarbejdere – den imponerende fleksibilitet, som vi har set, skal vi fortsætte, så vi kan sikre den bedst mulige behandling for vores patienter i denne unormale tid.

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor