Video gør mig synlig som leder

På Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme på Rigshospitalet bruger ledende overlæge Henrik Røgind videonyhedsbreve som en virtuel ølkasse. På den måde er han synlig for sine medarbejdere, selvom de er fordelt på forskellige matrikler i regionen.
Vent...



I et månedligt videonyhedsbrev til medarbejderne dækker ledende overlæge Henrik Røgind sammen med ledende oversygeplejerske Tine Lundbak de overordnede linjer for, hvad der rører sig i Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme – VRR. Det gør Henrik Røgind synlig både som leder og som menneske over for sine medarbejdere, selvom de befinder sig på fem forskellige hospitaler. 

Levende billeder skærer igennem

Ideen til at lave video kom for ca. to år siden efter en række fusioner.

”Vi er en relativ kompleks organisation, og det gør jo så, at det faktisk er svært at være synlig som leder. I mange år kørte vi med traditionelle nyhedsbreve, men ofte var indtrykket, at de ikke rigtig blev læst. Og de opfyldte ikke det behov, vi havde som ledelse for at blive set,” siger Henrik Røgind.

Nu er videoerne med til at skabe sammenhængskraft og fællesskabsfølelse i en organisation, hvor ledere og medarbejdere ikke er fysisk samlet et sted. 

Video kan ikke alt – men har sine fordele

Men video er ikke løsningen på al kommunikation. For det første må det ikke blive for langt. Ellers falder folk fra. Et videonyhedsbrev i VRR varer 2 allerhøjst 3 minutter. Så det er jo begrænset, hvad de kan få med. Nyhederne skal også være relevante for alle, selvom medarbejderne er fordelt på forskellige matrikler. Ellers kan det være lige meget, understreger Henrik Røgind. 

Der er også grænser for detaljeringsgraden. Så video opfylder bestemt ikke alle Røginds behov for at informere sine medarbejdere. Men video udfylder en rolle på den måde, at han sammen med Tine Lundbak bliver synlig og kan afstikke nogle overordnede linjer.

Henrik Røgind forklarer, at nyhedsbrevet har en fast struktur med velkomst, tre emner og så månedens anerkendelse til en udvalgt medarbejder til sidst. Og netop det sidste er med til, at medarbejderne bliver hængende og ser videoen til ende.

”Noget andet, vi gør, er, at vi tekster videoerne. Det er ikke så svært, når man lige har vænnet sig til det. Det gør, at man i princippet kan se den i bussen eller andre steder uden at have højtaler på.” 

En hvid baggrund er for kedelig

Efter to år er der ikke meget, som har ændret sig. Henrik Røgind mener, at de har fundet en rigtig god model med en fast kadence:

”Vi gør det normalt i et take. Vi stiller op, og så har vi aftalt på forhånd, hvem der skal sige hvad. Men ikke sådan i detaljer – det er sådan lidt freestyling.”

Stilen er afslappet, men han pointerer, at det selvfølgelig er en præference, og at det også handler om, hvordan man ellers er i sin personalegruppe. Optagelserne foregår med en mobiltelefon. Og så har de anskaffet en mikrofon, som kan bruges til udendørsoptagelser. Ellers kan baggrundsstøj godt være en udfordring. Noget andet, de har lært, er, at baggrunden er vigtig på flere måder:

”Der skal dybde i billedet og allerhelst noget bevægelse bagved. En hvid væg dur ikke som baggrund. Det er simpelthen for kedeligt."

Dog påpeger Henrik Røgind, at man jo selvfølgelig skal huske at tænke på GDPR, så andre mennesker ikke tydeligt kan ses i baggrunden.

Derudover forsøger de at filme rundt omkring i organisationen, så det er forskellige matrikler, man ser i baggrunden. Det gør, at medarbejderne får en fornemmelse af, at VRR hænger sammen på tværs. Det giver en samhørighed, som de ikke ellers har.

”Så er det heller ikke sværere”

Henrik Røgind opfordrer de ledere, som har lyst, til bare at kaste sig ud i det:

”Tag jeres mobiltelefon op af lommen, prøv jer frem, og se hvordan det fungerer”.

Videonyhedsbrevene lægger heller ikke meget beslag på Røginds tid. Sammen med Tine Lundbak tager han en snak i ugen op til om videoens indhold. En sekretær hjælper dem med at filme og tekster det bagefter. Det hele tager halv time, tre kvarter max.

Henrik Røginds bedste videoråd til andre er:

  1. Det må ikke være for langt
  2. Det skal være tydeligt, hvad det handler om
  3. Lav undertekster – det er faktisk ret vigtigt
Ellers er det bare at gå i gang.

”Tine og jeg, vi har faktisk ikke haft svært ved det. Vi har bare stillet os op, som dem vi er. Vi er vant til at stille os op på ølkassen.”


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor