22. maj kl. 17.00
Når de 41 regionsrådsmedlemmer samles til regionsrådsmøde 22. maj kl. 17.00, kan borgerne følge med på internettet.
Live fra regionsrådssalen
Fra regionsrådssalen i Hillerød bliver regionsrådsmødet for første gang transmitteret live som web-tv på regionens hjemmeside.
Mere gennemsigtighed i demokratiske processer
- Vi håber, at muligheden for at følge regionsrådsmøderne tæt vil give mere gennemsigtighed i de demokratiske processer og gøre endnu flere borgere interesserede i regionens arbejde, siger regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (S).
Levende dagsorden
Optagelserne er også tilgængelige på hjemmesiden efter mødet, hvor regionens borgere kan se web-tv klip med regionsrådets behandling af de enkelte dagsordenspunkter.
Fakta:
- Regionsrådet mødes ca. en gang om måneden.
- Region Hovedstaden varetager opgaver på sundheds- og psykiatriområdet, drift og udvikling af visse tilbud på det sociale område og forskellige regionale udviklingsopgaver.
- Der afholdes valg til regionsrådet hvert 4. år. Næste valg er i november 2013.
- Du kan følge med i regionsmødernes dagsordener her
Yderligere oplysninger hos:
- Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen, Region Hovedstaden, tlf. 43 64 25 21 (hjemme)
- Pressevagten i Region Hovedstaden, tlf. 70 20 95 88