Overvågning kan begrænse iltmangel i hjernen hos ekstremt tidligt fødte

Et nyt studie fra Rigshospitalet viser, at overvågning i dagene efter fødslen kan begrænse iltmangel i hjernen hos ekstremt tidligt fødte børn.

11. mio. kr. til et forsøg

For 3 år siden gav Det Strategiske Forskningsråd 11 mio. kr. til et forsøg, der skulle afprøve en ny form for overvågning af ekstremt tidligt fødte børn.

Halvering af iltmangel

I alt deltog 166 børn i 8 europæiske lande, og det viste sig, at iltmanglen i hjernen gennemsnitligt blev halveret ved at monitorere hjernens iltning med nær-infrarødt lys og med en præcis vejledning om, hvad barnets læger og sygeplejersker skulle gøre, hvis værdien blev for lav.

Mindre risiko for hjerneskade og død

Studiet viste også positive tendenser i retning af mindre risiko for, at barnet fik hjerneskade eller døde.

Resultaterne er nu offentliggjort i British Medical Journal.

Skal undersøges nærmere

Metoden er krævende, og det er nødvendigt at undersøge nærmere, om det faktisk hjælper, før det blive rutine på alle neonatalafdelinger.
Derfor søger projektgruppen penge til et 10 gange større forsøg i EU-forskningsprogrammet Horison2020.

70 hospitaler i 16 lande med i planerne

Projektet ledes fra Rigshospitalets Neonatalklinik og Copenhagen Trial Unit og i alt 70 hospitaler i 16 lande er nu med i planerne, herunder Ålborg, Skejby, Odense og Rigshospitalet fra Danmark.

Redaktør