Borgernes behov skal sættes i centrum
Når et menneske med et alkoholmisbrug bliver afruset på en psykiatrisk skadestue, er det op til den enkelte bagefter at søge hjælp til afvænning hos kommunen. Når en skoletandlæge eller en praktiserende læge ser, at et barn ikke har det godt, kan der gå lang tid, før kommunens pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) får det at vide. Nyt samarbejde skal nedbryde grænserne mellem de forskellige offentlige instanser, som skal holde hånden under menneskers trivsel og sundhed.