Siden omdirigerer til om 5 sekunder.
Hvorfor bruger vi overskydende vacciner?
Det er vigtigt for regionen at minimere spild og sikre en hensigtsmæssig anvendelse af vacciner.
Størstedelen af de vacciner, der bliver givet i regionen, gives til personer, der har bestilt en tid til vaccination. Nogle gange er der dog få vacciner i overskud på vaccinationscentrene, når dagens vaccinationsindsats er ved at være slut.
Når du er blevet vaccineret
Når du bliver vaccineret med en restvaccine, bliver der automatisk oprettet et vaccinationsforløb.
Det betyder, at du den efterfølgende dag kan bestille tid til din 2. vaccine på www.vacciner.dk.
Hvilken vaccine bliver jeg tilbudt?
Da der er tale om overskydende vacciner, vil det variere, hvilken coronavaccine der bliver tilbudt. Af praktiske årsager er det desværre ikke muligt at få oplyst, hvilken vaccine du får tilbudt, når vi ringer til dig.
Inden du bliver vaccineret, er det naturligvis muligt at få oplyst, hvilken vaccine du får tilbudt.
Tilmeld dig dagens liste
Sådan fungerer det:
- Du kan tilmelde dig dagens liste inden kl. 13.30 (dvs. i tidsrummet fra midnat og frem til kl. 13.30)
- Alle tilmeldinger bliver slettet når dagen er omme. Dvs. du skal tilmelde dig hver dag, så længe du ønsker at stå på listen.
- Du må IKKE have fået 1. stik endnu - heller ikke med AstraZenecas vaccine. Alle andre kan tilmelde sig.
- Ældste borgere prioriteres først
- I de fleste tilfælde ringer vi kl. 17 - 20, men det afhænger af dagsplanen for vaccinationerne.
- Du skal kunne være ved vaccinationsstedet inden for 30 minutter fra telefonopkaldet.
- BEMÆRK: Hvis du er under 50 år, er der meget lille sandsynlighed for, at du kommer i betragtning, da interessen er ekstrem stor.
Tilmeld dig dagens liste
Vær opmærksom på, at det drejer sig om få overskudsvacciner om dagen. Der er mange, der tilmelder sig listen, så det vil kun være en lille del af de tilmeldte, der bliver ringet op.