Formål
Her kan du læse forløbsprogrammet for type 2-diabetes
Forløbsprogrammet for type 2-diabetes beskriver en
arbejdsdeling mellem de tre sektorer, således at alle parter – patienten og de
involverede sundhedsprofessionelle – har en ensartet forventning til den
enkelte patients forløb. Således opnås de bedste mulighed for at skabe
sammenhæng forløbet og samtidig sikre, at de sundhedsprofessionelle med
patienten i centrum tilgodeser relevante behov og iværksætter indsatser til
rette tid og på rette sted.
Forløbsprogrammet udkom i 2009 og blev revideret i 2016.
Revisionen omfattede kun kapitalerne 1-4, 7 og 8. De øvrige kapitler, herunder
kapitel 5 om organisering af indsatsen, i forløbsprogrammet fra 2009 er stadig
gældende.
Maj
2019
Der er igangsat en faglig opdatering af forløbsprogrammet for type 2 diabetes,
da det skal bringes i overensstemmelse med ”Vejledning for type 2 diabetes.
Tværsektorielle visitationskriterier og specialistrådgivning”.
Her kan du læse det oprindelige forløbsprogram for type 2-diabetes
Her kan du læse det reviderede forløbsprogram for type 2-diabetes (kapitel 1-4, 7 og 8)
Forløbsprogrammets fokus
Udover at programmet beskriver de sundhedsfaglige indsatser i de tre sektorer samt en arbejdsdeling mellem sektorerne, er der særligt fokus på løbende overvågning af sygdom i form af kontrolbesøg og også på rehabilitering og patientuddannelse, hvor særligt kommunerne har en vigtig opgave.
Forløbsprogrammet henvender sig til
Målgruppen for forløbsprogrammet for type 2-diabetes er de fagpersoner, som møder patienterne. Det vil sige fagpersoner i almen praksis, på hospitaler og i kommuner. Andre personer, som ønsker indsigt i behandling, kontrol og rehabilitering af patienter med type 2-diabetes, kan ligeledes med fordel læse programmet.