Appen
Cykelplanen lukkes ned
Vejvisnings-appen Cykelplanen lukkes
ned pr. 01. maj 2019. Vi arbejder fortsat med vejvisningsløsninger og
trafikinformation til cyklister.
Det har ikke været
muligt at finde midlerne til at drifte og udvikle appen Cykelplanen, så den
kan fungere tilfredsstillende for brugerne. Derfor er det blevet besluttet
politisk, at appen Cykelplanen lukkes ned pr. 01. maj 2019.
Det betyder, at
Cykelplanen ikke længere bliver driftet og supporteret fra den 01. maj. Det er
dog op til den enkelte bruger selv at slette appen fra telefonen, da den ikke
kan slettes centralt. Trods de udfordringer, der er og har været med appen, er
den stadig populær blandt brugerne, og derfor beklager vi meget, at må lukke
den ned. Vi henviser til at bruge andre rutevejledninger for cykel til at finde
vej.
Vi arbejder med nye løsninger for trafikinformation og
rutevejledning
Supercykelstisamarbejder
arbejder nu for at få rutevejledning for supercykelstier ind på eksisterende
platforme, som allerede anvendes af mange cyklister. Samtidig arbejder vi på at
udvikle trafikinformation til cykelpendlere. I dag findes der mange tilbud med
trafikinformation til pendlere, der tager bil, bus eller tog, mens lignende
tiltag endnu ikke findes til cyklister. Derfor er vi i gang med at afdække,
hvilken form for trafikinformation cykelpendlere har brug for til at gøre deres
daglige cykelture lettere. Det kan være information om saltning, gravearbejde,
snerydning, manglede belysning, spærringer og lignende. Forhåbningen er at få
indarbejdet trafikinformation i eksisterende platforme eller en ny platform,
som driftes af en national eller international central enhed.
Vi
undersøger behovet for information blandt cykelpendlere i samarbejde med
Epinion.
Super Cykelstier - Trafikinformation til cykelpendlere
Kontakt:
Supercykelstiers sekretariat:
E-mail: supercykelstier@tmf.kk.dk