Denne LCA-sammenligning er udført af det regionale videnscenter, Copenhagen Electric, placeret i Region Hovedstaden i 2023. Beregningen er kvalitetssikret af COWI. Regnemetodikken tager udgangspunkt i Scope 3, og benytter regnemetoden fra VE-direktivet. Dog er ILUC-effekterne medtaget for biodiesel. Ved biogas er der som udgangspunkt beregnet ud fra GWP100. Du kan dog ændre udgangspunktet til GWP20 i de enkelte ark.

Du kan i de tre ark sammenligne tre forskellige køretøjstypers CO2e-udledning over deres levetid. De tre køretøjstyper er lastbiler på ca. 12 tons, lastbiler på ca. 40 tons samt rutebusser. Drivmidlerne der kan sammenlignes med, er el, brint, bio CNG, bio LNG, 1. og 2. generations biodiesel samt diesel med 7% iblanding af biodiesel.

Du kan øverst til venstre i hvert ark indtaste, hvor mange km du påtænker, at køretøjet skal køre pr år, samt hvor mange år du påtænker, at køretøjet skal være i flåden inden det udskiftes. Derudover kan du indtaste specifikke værdier for køretøjernes kørselsforbrug, vægt, batteristørrelse samt størrelse på brinttank, for at tilpasse beregningen til din flåde. Ved el- og brintkøretøjerne kan du også redigere elproduktionens udledning, hvis du har mulighed for at købe certificeret grøn strøm, produceret udelukkende på vedvarende energikilder.

Du kan herefter se hvordan de forskellige drivmidler performer ift. hinanden på grafen yderst til højre i alle ark.

Derudover kan du nederst til højre i alle ark se, hvor meget CO2e du kan spare klimaet for ved at køre i en elektrisk version sammenlignet med de andre drivmidler.

Har du spørgsmål til værktøjet kan du kontaktelucas.perkild@regionh.dk lucas.perkild@regionh.dk

 Læs mere om beregningerne.pdf

Download værktøjet og Sammenlign lastbiler og bussers CO2-udledning.xlsx

I denne boks kan du se Copenhagen Electrics TCO-beregning for lastbiler drevet af hhv. el, diesel og biogas, samt finde vores TCO-værktøj, så du kan beregne omkostningerne for en el-lastbil ved jeres kørselsmønster.

En TCO består dels af etableringsomkostninger, såsom indkøb af lastbil og eventuelt opsætning af ladeinfrastruktur samt de løbende driftsomkostninger til drivmidler, service, forsikring og afgifter. Vi har lavet en beregning så du kan få et overblik over alle disse udgiftsposter.

Udgangspunktet for beregningerne på denne side er de nuværende afgiftsniveauer (oktober 2023) omkring serviceaftaler og afgifter, men der tages også betragtning af de kommende kilometerbaserede afgifter der træder i kraft i 2025, samt den kommende CO2-afgift som ligeledes også træder i kraft fra 2025. Baseyear for beregningerne tager udgangspunkt i 2024.

På denne side gennemgår vi de enkelte elementer, som indgår og medregnes i vores TCO-beregner, som kan findes nederst på siden. I regneeksemplerne på siden tages der udgangspunkt i, at køretøjet gennemsnitligt kører 90.000 km per år, at køretøjet beholdes i flåden i 8 år inden udskiftning samt at køretøjet fastholder 10 procent i restværdi efter endt service.

Opsummering:

Ved et kørselsforbrug på 90.000 km om året, og at køretøjet beholdes i flåden i 8 år, vil den sammenlagte TCO for de forskellige drivmidler se ud som følger:

Diesellastbilen er de mest totaløkonomiske lastbiler, som har en samlet pris per km på 7,16 kroner, og en månedlig omkostning på 53.719 kroner.

Dernæst kommer el-lastbilerne, som har en samlet pris per km på 7,20 kroner, og en månedlig omkostning på 54.016 kroner per måned.

Endeligt kommer biogaslastbilerne, som har en samlet pris per km på 9,41 kroner, og en månedlig omkostning på 70.538 kroner.

Hvornår opnår ellastbilen prisparitet med diesellastbilen?

Der er flere forskellige parametre man kan skrue på, for at ellastbilen opnår prisparitet med diesellastbilen. Herunder kan du se nogle forskellige scenarier for, hvilke parametre man kan skrue på og hvor meget før, at en prisparitet opnås.

• Støttemuligheder
• Med en støtteprocent på 1,2 procent, svarende til 35.000 kroner til ellastbilen, vil denne opnå en prisparitet med diesellastbilen
• Større kørselsforbrug
• Ved at øge det årlige kørselsforbrug fra 90.000 km til 92.000 km, vil ellastbilen opnå prisparitet med diesellastbilen
• Forlænget leasingperiode
• Ved at forlænge leasingperioden på køretøjet fra 8 år til 9 år, vil ellastbilen opnå prisparitet med diesellastbilen.
• Billigere strøm
• Ved at sænke strømprisen fra 1,07 kroner pr kWh eksklusive moms og elafgift til 1,03 kroner pr kWh eksklusive moms og elafgift, vil ellastbilen opnå prisparitet med diesellastbilen.

Bemærk at ovenstående scenarier kun er gældende for det scenarie, som vi opstiller på denne side, og derfor vil afvige fra case til case.

Download TCO-værktøjet

På denne side har vi gennemgået de forskellige elementer som indgår i en totaløkonomisk beregning- Dertil har vi undervejs opstillet en række regneeksempler baseret på nogle forudindtagede værdier.

Ønsker du at lave en totaløkonomisk beregning, som er skræddersyet til dit kørselsmønster, finansieringsmuligheder, strømpris med videre, kan du benytte vores TCO-værktøj nedenunder.

Download værktøjet og sammenlign priserne for jeres flåde.

Ønsker du at læse mere om beregningen kan du læse nedenstående tekst.

Læs mere om regnemetodikken og kildegrundlaget.

Et​ablering

I dette afsnit gennemgås de etableringsomkostninger, der er forbundet med omstillingen til lastbiler. Dette indebærer både omkostninger til erhvervelsen af selve køretøjet samt omkostninger til etablering af ladeinfrastruktur.

Indkøb af lastbil

Lastbiler med elektrisk drivlinje er dyrere at indkøbe end de tilsvarende lastbiler med dieselmotorer. Som en tommelfingerregel, baseret på information fra forskellige kilder i markedet, koster en lastbil med elektrisk drivlinje cirka to til tre gange så meget, som en tilsvarende konventionel lastbil.

Eftersom der er væsentlig forskel i forhold til meromkostning i indkøbsprisen for el-lastbilerne, udgør bidrag til finansiering også en væsentlig faktor. Således spiller renteniveauet ind på TCO'en og er meget afhængig af den sikkerhed der kan stilles overfor en given långiver.

Leasing kan derfor være en model der kan overvejes og som, udover at afhjælpe i forhold til sikkerhedsstillelse, også kan være en fordel i relation til vurdering af restværdi efter endt leasingperiode. Batteriet er det, med længder, dyreste enkeltkomponent i el-lastbilen og der kan være endog meget stor forskel på hvordan finansielle institutioner, herunder leasingselskaber, vurderer restværdien af et givent batteri. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at få tilbud fra forskellige leasingselskaber. I vores TCO tager vi udgangspunkt i at køretøjet har en restværdi på 10 procent efter tjeneste.​

Regneeksempel

El-lastbil

Der tages udgangspunkt i at køretøjet har en købspris på 3.000.000 kroner og at lånet er finansieret med en udbetaling på nul kroner og at der ikke er modtaget offentligt tilskud, samt at lånet har en rente på 3 procent. Dette vil sammenlagt betyde en månedlig omkostning på 32.339 kroner og en pris per kilometer på 4,31 kroner.

Diesellastbil

Der tages udgangspunkt i samme forhold som for el-lastbilen, men købsprisen for denne er sat til 1.150.000 kroner. Dette vil sammenlagt betyde en månedlig omkostning på 12.397 kroner og en pris per kilometer på 1,65 kroner.

Biogaslastbil

Der tages udgangspunkt i samme forhold som for el-lastbilen, men købsprisen for denne er sat til 1.350.000 kroner. Dette vil sammenlagt betyde en månedlig omkostning på 14.553 kroner og en pris per kilometer på 1,94 kroner.

Offentlige tilskud til indkøb af grønne lastbiler

For at hjælpe markedet i gang og gøre det rentabelt at overgå til el-lastbiler gives der fra tid til anden adgang til statslige puljer, hvor der kan søges om tilskud til indkøb af el-lastbiler. I kan finde en oversigt over nuværende og kommende puljer her.

Du kan se den seneste pulje til el-lastbiler her.​

Drift

På driftssiden er den klart væsentligste parameter prisen på drivmidlet. Ud over drivmiddel skal der indregnes service og vedligehold, forsikring, samt afgifter.

Drivmiddel

Når man kigger på udgifter til drivmiddel på el-lastbiler, kan man opdele lastbilerne i to kategorier; Dem som kan klare den daglige kørsel på én opladning, og dem som kører mere end det. Denne opdeling betyder, at der i praksis er to forskellige lademønstre, som har en væsentlig betydning for udgiften til drivmiddelposten. Der er dem som har mulighed for at foretage alt opladning på egne matrikler, og dem som vil mikse ladning på egen matrikel og brug af offentligt ladenetværk.

Lader man el-lastbilen på egen matrikel skal der, udover momsen, ikke betales el-afgift (på nær 0,4 øre/kWh) af strømmen, da momsregistrerede virksomheder er berettiget til at få godtgjort afgiften på el.

Når I lader ude kan I som udgangspunkt kun få refunderet momsen, medmindre andet er aftalt med ladeoperatøren.​

Ladning ved depot

Ladning på egen matrikel vil som udgangspunkt altid være den billigste løsning, og derfor bør størstedelen af ens ladning foregå på egen matrikel, set ud fra et økonomisk synspunkt. Strømpriserne har dog de seneste par år været meget fluktuerende, hvorfor det kan være svært at vide på forhånd hvad den præcise udgift til strøm vil være. Jeres virksomhed har dog mulighed for at sikre sig den billigste strøm ved egne matrikler, og derved påvirke omkostningerne til el til flåden. Det er derfor meget relevant for vognmænd at se nærmere på mulighederne for lokal produktion af el, eventuelt via solceller på garageanlæggene, men også her se nærmere på etableringsomkostninger, tilslutningsomkostninger og eventuelt lagring af strøm, så ladning kan foretages på tidspunkter hvor det er optimalt i forhold til elpriserne. Se mere om etablering af ladeinfrastruktur her.

Regneeksempel 1 – 100 procent ladning ved depot

El-lastbil

I indeværende regneeksempel ligger vi på forbrugssiden for el-lastbilen på 1,3 kWh per kilometer.

Dertil har vi taget udgangspunkt i de gennemsnitlige elpriser fra kl 22-06 for første halvår af 2023, hvilket var 1,07 kroner per kWh eksklusive moms og elafgift.

Med et forbrug på 90.000 km om året, svarende til 7.500 km per måned, vil drivmiddelsposten udgøre 10.433 kroner, svarende til en pris på 1,39 kroner per km.

Diesellastbil

Ved diesellastbilen tages der udgangspunkt i et forbrug på 0,288 liter diesel pr km, til en pris på 10,90 kroner per liter eksklusiv moms. Prisen er den gennemsnitlige brændstofspris for første halvår af 2023. Dertil tillægges der udgifter til Adblue på 0,11 kroner per km. Med et kørselsforbrug på 90.000 km om året, svarende til 7.500 km per måned, vil drivmiddelsposten udgøre 24.369 kroner, svarende til en pris på 3,25 kroner per km.

Biogaslastbil

Ved biogaslastbilen tages der udgangspunkt i et forbrug på 0,333 kg gas pr km, til en pris på 16,37 kroner per kg eksklusiv moms. Prisen er den gennemsnitlige brændstofspris for første halvår af 2023. Med et kørselsforbrug på 90.000 km om året, svarende til 7.500 km per måned, vil drivmiddelsposten udgøre 40.884 kroner, svarende til en pris på 5,45 kroner per km.​

80 procent ladning ved depot

Kører man mere end 300 km om dagen, og dermed når ud over el-lastbilens rækkevidde, skal man ind og vurdere hvordan man bedst får etableret lademulighed i løbet af arbejdsdagen i de ladevinduer der er tilgængelige. Er det mest optimale at lade undervejs på ruten ved offentlige ladere, eller vil det være hensigtsmæssigt, at returnere til depotet og lade op dér, eventuelt i forbindelse med lastning/tømning af lastbilen?

I dette afsnit tages der udgangspunkt i at det ikke er muligt for chaufføren at returnere til depotet i løbet af ruten for at oplade batteriet.

Når det gælder den tunge transport, så forventes det at op mod 80 procent af opladningen vil ske i depot hos vognmændene. Kun de resterende 20 procent vil ske på ruten ved offentligt tilgængelige ladestandere. De primære aftagere vil være nationale og internationale transporter, som vil have behov for opladning langs ruten, primært langs de store transportkorridorer.

Der kan således være store variationer i den pris der betales for strøm for den enkelte vognmand, så det vil være op til den enkelte vognmand at finde frem til den løsning, der er mest optimal i forhold til de aktuelle biler, ruter, kørselsmønstre med videre.

Prisen for opladning af el-lastbilen ved en hurtiglader er tilsvarende også noget højere. Priserne kan også her variere en hel del og det vil være relevant for vognmanden, at indgå aftale med selskabet om en kundeaftale, eventuelt baseret på et givent forbrug eller en abonnementsordning. Det er forventeligt, at prisen for hurtigladning vil ligge på 4,50 til 6,50 kroner per kWh inklusive moms.

Regneeksempel 2 – 80 procent hjemmeladning

I forhold til beregningerne på denne side har vi taget udgangspunkt i en gennemsnitspris på offentlig lynladning i første halve år af 2023 på 4,22 kroner per kWh eksklusive moms, og at 20 procent af forbruget dækkes ved opladning ved offentlige ladestandere.

Samlet set ligger vi i TCO-beregningerne altså på en kalkuleret pris på 1,39 kroner per kilometer for el-lastbilerne for den del af forbruget der lades via depotladning og 5,49 kroner per km for ladning der foregår via det offentligt ladenetværk.

Sammenlagt giver det en pris per km på 2,21 kroner og en månedlig omkostning på 16.575 kroner til el.​

Service og forsikring

El-lastbiler forventes at have lavere udgifter til service og vedligehold eftersom en elektrisk drivlinje dels består af markant færre dele, hvilket betyder at færre dele kan gå i stykker eller kræver udskiftning/reparation, og dels fordi der ikke er så mange væsker involveret, som i en konventionel motor.

Dette er dog ikke tilfældet på nuværende tidspunkt, men branchen forventer, at det på sigt bør være 25 til 40 procent billigere at servicere en el-lastbil.

Årsagen til at serviceomkostningerne på el-lastbiler endnu ikke er tilsvarende forventningerne, hænger sammen med flere forhold, blandt andet at der er en højere kompleksitet i batterierne på el-lastbilerne men også, at lastbilproducenterne på nuværende tidspunkt ikke har tilstrækkeligt kendskab og erfaring med holdbarheden af batterierne. Det forventes dog, som tidligere beskrevet, at priserne på serviceaftalerne vil falde, i takt med at kendskabet og erfaringerne med el-lastbilernes komponenter, specielt batterierne, øges.

En god tommelfingerregel for omkostningerne for dæk, er 1,5 øre per dæk per måned.

Ved forsikring gælder samme problematik. Det begrænsede kendskab til teknologien gør, at priserne på nuværende tidspunkt kan være højere end hvad man forventer de vil være på sigt.

Regneeksempel

El-lastbil

I indeværende eksempel tages der udgangspunkt i en serviceomkostning på 7.685 kroner per måned, dækomkostninger på 900 kroner per måned og en forsikringsudgift på 1.476 kroner per måned. Sammenlagt udgør service og forsikringsposten 10.061 kroner per måned, svarende til 1,34 kroner per km.

Diesellastbil

I indeværende eksempel tages der udgangspunkt i en serviceomkostning på 5.000 kroner per måned, dækomkostninger på 900 kroner per måned og en forsikringsudgift på 768 kroner per måned. Sammenlagt udgør service og forsikringsposten 6.668 kroner per måned, svarende til 0,89 kroner per km.

Biogaslastbil

I indeværende eksempel tages der udgangspunkt i en serviceomkostning på 6.100 kroner per måned, dækomkostninger på 900 kroner per måned og en forsikringsudgift på 768 kroner per måned. Sammenlagt udgør service og forsikringsposten 7.768 kroner per måned, svarende til 1,04 kroner per km.​

Afgifter

På nuværende tidspunkt gælder vejbenyttelsesafgiften, som I kan læse mere om på denne side.

Denne afgift bliver i 2025 erstattet af en ny kilometerbaseret vejafgift, som I kan læse mere om på denne side. Denne afgifts satser vil stige fra 2028.

Dertil medregnes den kommende CO2 skat, som træder i kraft fra 2025, som virksomheder skal betale per ton CO2 de udleder.

Regeringen (S) samt en række partier vedtog i 2022 en grøn skattereform, hvor der indføres en afgift på CO2 som en generel afgift på CO2-udledningen fra virksomheder.

Afgiften indfases langsomt fra 2025 med en sats på 350 kroner per ton CO2. Derefter øges afgiftssatsen med 80 kroner per ton CO2 om året frem mod 2030, hvor den er fuldt indfaset og udgør en afgift på 750 kroner per ton CO2, som virksomhederne udleder.

Lovteksten kan læses i sin helhed her. ​

Vi har for alle lastbiltyperne beregnet den gennemsnitlige årlige udgift til afgifter for de 8 år som køretøjet beholdes i flåden. Ønsker du at se hvordan udviklingen ser ud år for år, kan du se dette i værktøjet.

Regneekse​mpel

El-lastbiler

For den nuværende afgiftsstruktur (2024) tages der udgangspunkt i Euronormklassen II eller renere, og at køretøjet har højst tre aksler.

For den kommende afgiftsstruktur for 2025 til 2027 tages der udgangspunkt i, at køretøjet har en totalvægt på 32 ton eller herover og kører blandet kørsel i miljøzoner, øvrige zoner og zoner som ikke er afgiftspålagt i en fordeling på hhv. 1 procent, 76 procent og 23 procent. Fra 2028 til 2035, hvor hele vejnettet er omfattet af afgiften, vil fordelingen være 1 og 99 procent for henholdsvis miljø- og øvrige zoner. Ellastbilen er indpasset i emissionsklasse 5.

Dette giver en gennemsnitlig afgift på 0,16 kroner per km, svarende til 1.200 kroner per måned.

Dette giver en sammenlagt TCO på 54.016 kroner per måned og en pris per km på 7,20 kroner inklusiv udgifter til ladeinfrastruktur.

Diesellastbiler

For den nuværende afgiftsstruktur til og med 2024 tages der udgangspunkt i Euronormklassen II eller renere, og at køretøjet har højst tre aksler.

For den kommende afgiftsstruktur for 2025 til 2027 tages der udgangspunkt i, at køretøjet har en totalvægt på 32 ton eller herover og kører blandet kørsel i miljøzoner, øvrige zoner og zoner som ikke er afgiftspålagt i en fordeling på hhv. 1 procent, 76 procent og 23 procent. Fra 2028 til 2035, hvor hele vejnettet er omfattet af afgiften, vil fordelingen være 1 og 99 procent for henholdsvis miljø- og øvrige zoner. Diesellastbilen er indpasset i emissionsklasse 1.

I forhold til CO2-skatten tages der udgangspunkt i at en liter diesel udleder 2,7 kg CO2 per liter, som ganges med den gennemsnitlige afgiftssats over den tiårige periode.

Dette giver en gennemsnitlig afgift på 1,37 kroner per km, svarende til 10.275 kroner per måned.

Dette giver en sammenlagt TCO på 53.719 kroner per måned og en pris per km på 7,16 kroner.

Biogaslastbiler

For den nuværende afgiftsstruktur til og med 2024 tages der udgangspunkt i Euronormklassen II eller renere, og at køretøjet har højst tre aksler.

For den kommende afgiftsstruktur for 2025 til 2027 tages der udgangspunkt i, at køretøjet har en totalvægt på 32 ton eller herover og kører blandet kørsel i miljøzoner, øvrige zoner og zoner som ikke er afgiftspålagt i en fordeling på hhv. 1 procent, 76 procent og 23 procent. Fra 2028 til 2035, hvor hele vejnettet er omfattet af afgiften, vil fordelingen være 1 og 99 procent for henholdsvis miljø- og øvrige zoner. Biogaslastbilen er indpasse i emissionsklasse 1.

Dette giver en gennemsnitlig afgift på 0,98 kroner per km, svarende til 7.350 kroner per måned.

Dette giver en sammenlagt TCO på 70.538 kroner per måned og en pris per km på 9,41 kroner.​

​Se alle præsentationerne for godsnetværket.pdf

​​Se præsentationerne for arrangementet.​

​​​Copenhagen Electric har sammen med 4-Leaf Consulting udarbejdet en rapport og en guide, der afdækker erfaringer fra ind- og udland til dato, giver en markedsstatus på elektriske renovationskøretøjer og slutteligt findes en guide målrettet kommuner og andre interessenter.

Læs rapporten om Renovationskørsel på el.pdf

​Copenhagen Electric har i samarbejde med CO​​WI fået udarbejdet en rapport om grønne drivmidler. I rapporten kan I blandt andet læse om drivmidlernes egenskaber, økonomi og anvendelse. I kan også se en figur​ over hvilke drivmidler der egner sig til de forskellige transportmidler.​

Læs rapporten om grønne drivmidler og køretøjstyper.

​Nærværende rapport er en sammenfatning af de resultater der er kommet frem i projektet Analyse af godsdata i Region Hovedstaden/Greater Copenhagen.

Den første fase af projektet havde til formål at danne et overblik over de data og analyser, der er gennemført med fokus på godsstrømme i Region Hovedstaden/Greater Copenhagen gennem den seneste ca. 15 år.

Den anden del af projektet omhandlede opdatering samt indsamling af nye data, med henblik på at kunne tegne det bedst mulige billede af godstransporten i Hovedstadsregionen, samt relationen til de omkringliggende regioner, herunder Region Skåne.

Disse to faser har resulteret i et opdateret billede af godstransporten til, fra og indenfor Region Hovedstaden og Region Skåne. Dette billede forventes at ligge til grund for, at i en kommende tredje fase kunne udvælge specifikke områder til nærmere analyser og pilotprojekter, hvor der kan være brug for at indhente yderligere data, samt områder at bearbejde for konkrete tiltag.

Du kan læse hele rapporten, eller læse en sammenfattet udgave.

​Du kan også se en videopræsentation af resultaterne fra rapporten.

​Copenhagen Electric ønsker med denne rapport at hjælpe kommuner gennem 10 helt konkrete forslag til initiativer, som kan bidrage til at sænke barriererne i forhold til at introducere grønnere bylogistik. Copenhagen Electric anbefaler altid, at implementering i praksis beror på samarbejde og dialog med alle berørte parter.​

Læs rapporten om grøn bylogistik.

​Copenhagen Electric afholdte d. 6. marts 2023 et webinar omkring grøn bylogistik, og om hvordan man kan levere vare i ydertimerne. Københavns Kommune og Schulstad gæstede webinaret og fortalte om, hvordan de har arbejdet med dette område.

Du kan se præsentationen fra webinaret.​

Du kan se eller gense webinaret.

​Mere og mere af den tunge transport ser ud til at kunne elektrificeres, men hvordan kommer vi i mål med det og hvilke barrierer er der i forhold til, hvad vi kan få over på el? Hvilke nye tendenser og forretningsmodeller ser vi ind i?

Du kan se PowerPoint præsentationen for sessionen.​

Se eller gense Copenhagen Electrics session fra Ålborg Trafikdage.​

​Puljen på 72 millioner kroner skal blandt andet være med til at fremme etablering virksomheders egen ladeinfrastruktur og kan søges af private og offentlige selskaber. Ansøgningsrunden er åben til og med den 24. april 2022. Tilskuddet kan udgøre op til 25 procent af tilskudsmodtagers totalomkostninger til det ansøgte projekt.

Hensigten med webinaret er at informere om puljen og hjælpe til flere kvalificerede ansøgere. Vi sigter mod et kort og konkret webinar, der giver interesserede i puljen, mulighed for at få en uddybning om det med at søge puljemidler – krav, fordeling, partnerskab, og om hvordan det kan bruges mv.

WEBINARET VIL INDEHOLDE FØLGENDE ELEMENTER:

Se eller gense webinaret her.

Du kan også se eller gense webinaret.​præsentationerne fra webinaret her.

Se eller gense webinaret he

Du kan også se præsentationerne fra webinaret.

​Målet med denne dialogkonference er at få skabt viden og igangsat en dialog omkring, hvilke nye forretningsmodeller og innovative løsninger der eksisterer og, som kan understøtte elektrificeringen af erhvervstransporten.​

Du kan se programmet og virkomshedsbeskrivelserne.

Konferencen blev optaget, og du kan se eller gense den herunder i tre dele:

Del 1

• Velkommen
• Fremtidens transport -v. Pernille Lytzen
  
• Eldrift - v. Jon Arne Hammersmark
• Designwerk - v. Jens Bahrmann
• Dora Nordic - v. Rikke Høyer
  

Se første del.

​​