Temadagene er en del af en større indsats, som udspringer af Region Hovedstadens Omsorgskonference.

Konferencen blev afholdt d. 12 august 2025, hvor 250 klinikere, ledere og beslutningstagere deltog.

Her blev der delt erfaringer, idéer og løsninger, ligesom der blev sat en fælles retning for, hvordan vi kan styrke omsorgen for patienter, borgere og pårørende.

Temadagene følger op på konferencens fælles drøftelser og omsætter viden og inspiration til konkret praksis.

Målet er at fastholde omsorg som en central værdi og støtte arbejdet med at styrke omsorgen i hverdagen, til gavn for patienter, borgere, pårørende og medarbejdere.​

Ambitionerne er tydelige: Mere behandling tæt på borgeren, bedre sammenhæng på tværs og et større fokus på forebyggelse. Spørgsmålet er derfor ikke, om transformationen påvirker omsorg – men hvilken form for omsorg transformationen muliggør.

Et centralt perspektiv i forandringen er det individuelle. Mennesker er forskellige, og omsorg må tage udgangspunkt i kontekst, livssituation og behov. Det gælder f.eks. særligt for unge i mistrivsel, ældre og mennesker med kronisk sygdom, hvor relationer, kontinuitet og oplevelsen af at blive set er afgørende for både trivsel og sundhed.

Men hvad betyder forandringerne for dig i din hverdag? Hvad sker der med samarbejdet, når opgaver flyttes? Hvad betyder det for relationen til patienten, når tiden er knap og rammerne ændrer sig? Og hvordan holder vi fast i omsorgen, når arbejdsvilkårene forandres?

Disse spørgsmål sætter vi fokus på sammen med foredragsholder og forfatter Søren Barlebo ved gå-hjem-mødet den 15. juni. 

Tilmeld dig på Kursusportalen​

Oplægget tager afsæt i den virkelighed, medarbejdere og ledere står i: Når patienter udskrives tidligere, når flere opgaver skal løses tættere på borgeren, og når samarbejdet på tværs af hospital, kommune og almen praksis skal fungere i praksis. Vi sætter ord på, hvordan omsorg ser ud i en hverdag præget af forandring, og hvordan den kan komme til udtryk på nye måder uden at miste sit menneskelige fundament.

På gå-hjem-mødet får du perspektiver på: 

• ​hvad et nært og omsorgsfuldt sundhedsvæsen er set fra patientens og borgerens perspektiv
• hvordan ambitionerne om nærhed og sammenhæng viser sig i den levede praksis,
• hvordan reformerne mærkes i den daglige opgaveløsning
• hvilke dilemmaer der opstår i mødet med patienter og pårørende
• hvordan samarbejdet på tværs påvirker ansvar og relationer,
• ​hvordan vi kan fastholde og styrke omsorgens betydning – også mens reformerne ruller ind over os.​

Her finder du materiale fra temadagen "Omsorg under pres."

Hvordan du kan forebygge stress, om-sorgstræthed og udbrændthed og bevare nærvær, trivsel og compassion i et psykisk krævende arbejdsliv
Hvordan holder du balancen mellem at blive for tyndhudet og lade sig tynge, eller for tykhudet og miste kontakten til det menneskelige møde.

Rikke Høgsted fra Institut for Belastningspsykologi  belastningspsykologi, mentale risikofaktorer og strategier til bæredygtig egenomsorg:

• Indblik i belastningspsykologien – hvad rammer særligt hårdt, og hvilke faktorer virker beskyttende.
• Træning i at opdage faresignaler hos sig selv og kolleger – og handle i tide.
• Praktiske idéer til forebyggelse både på individ- og gruppeniveau.
• Et fælles sprog til at tale åbent om presset og finde fælles løsninger.
  

Om eftermiddagen præsenterede Nanja Holland Hansen fra Center for Compassion for begrebet Compassion, et mindset og en kompetence til møde hverdagens udfordringer, hun talte om egenomsorg som faglig praksis og egenomsorg som professionel kompetence.

Compassion bliver defineret som:

• Opmærksomhed på ubehag
• Motivation til at handle på det, der er svært
• Træning i bevidst opmærksomhed og skabelse af hensigtsmæssige vaner 

Det var en givende og inspirerende dag og vi fik redskaber og lærte at, for at kunne yde omsorg til vores patienter, borgere og pårørende, må vi først have fokus på egenomsorg.​

​Hvordan kan man arbejde med patienters og pårørendes fortællinger på en måde, så det skaber læring, der både kan omsættes i mødet med patienterne og i organisationen?

Patient- og pårørendefortællinger giver indsigt i de perspektiver og behov, der er på spil for den enkelte i mødet med sundhedsvæsnet. De styrker empati og nærvær og træner aktiv lytning i hverdagen. I fortællingerne kan man finde inspiration til nye handlinger og forbedringer i praksis. Derudover kan fortællinger bidrage til at skabe bedre oplevelser for patienter og pårørende samt understøtte en kultur, hvor omsorg og menneskelighed går hånd i hånd med faglig kvalitet.

Se materialet fra præsentationen "Omsorg starter, når vi lytter"

Er du interesseret i at arbejde systematisk med patient- og pårørendefortællinger som læringsmetode, kan du gå på opdagelse i dette idékatalog, som er blevet til i samskabelse med deltagerne på workshoppen "Omsorg starter, når vi lytter til patienter, borgere og pårørende".

Idekatalog om patient- og pårørendefortælliner som læringsmetode

Du kan også dykke ned i podcastserien "Patienter som undervisere", som der er linket til længere nede på siden.​

Podcast: Hvordan kan man arbejde aktivt med patientens stemme?

At arbejde aktivt med patientensens stemme er et centralt tema i arbejdet med omsorg. 

​Vil du blive klogere på emnet, har vi i Region Hovedstaden produceret en række podcasts med patientfortællinger. 

Der er 4 afsnit med stærke historier fra patienter som undervisere. Ved at dele deres erfaringer med sundhedsprofessionelle oplever patienter og pårørende, hvordan kriser og livsomvæltninger i forbindelse med psykisk sygdom, kan give mening og skabe læring. 

På baggrund af Region Hovedstadens omsorgskonference blev der formuleret 8 såkaldte sigtepunkter for omsorg. Disse omsorgspunkter skal bidrage til at holde den røde tråd, når der arbejdes med omsorg i Region Hovedstaden, inklusiv på temadagene.

Omsorg er en kerneydelse

Omsorg er en central del af sundhedsvæsenets kerneydelse og har afgørende betydning for patienters oplevelse af behandling. Omsorg er ikke blot et middel til helbredelse, men et mål i sig selv og forudsætter faglig dømmekraft og menneskelig indsigt.

Omsorg sker i mødet mellem mennesker

Omsorg tager udgangspunkt i det enkelte menneske og tilpasses situationen gennem empati, nysgerrighed og nærvær. Når vi møder mennesket før journalen, opstår omsorg i relationen og styrker tillid, tryghed og samarbejde.

Omsorg styrkes af et fælles sprog

Et fælles sprog om omsorg på tværs af faggrupper skaber fælles forståelse og fremmer nærvær frem for afstand.

Systematik styrker omsorgskulturen

Når personcentreret omsorg understøttes af systematik og redskaber, bliver omsorg en prioriteret del af hverdagen. Omsorg for personalet er samtidig afgørende for en bæredygtig omsorgskultur.

Omsorg kræver prioritering og ansvar

Omsorg styrkes, når den prioriteres og understøttes af klare rammer, ressourcer og redskaber. Ledelsen har et særligt ansvar, men omsorg er både et individuelt og fælles anliggende, der kræver mod til at udfordre vaner og rutiner.

Omsorg kan trænes

Gennem uddannelse og kompetenceudvikling kan omsorg sættes på dagsordenen og fastholdes i praksis. Træning i kommunikation og inddragelse af patientens livshistorie styrker forståelsen og bidrager til kultur- og praksisudvikling.

Brug teknologi med omtanke

Teknologi og AI kan frigive tid og styrke kvaliteten i plejen, når de anvendes med omtanke. Autenticitet, nærvær og empati skal fortsat være i centrum, så teknologi understøtter – og ikke erstatter – den menneskelige relation.

Omsorg skaber værdi på lang sigt

Omsorg er en del af en helhedsindsats, hvor prioriteringer påvirker patientforløb over tid. God omsorg styrker kvaliteten i sundhedsvæsenet og skaber værdi for borgere, personale og samfund.