Derfor rådgiver forældre deres unge til at vælge gymnasiet

Den 1. marts 2016 var ansøgningsfristen for de af landets 9. og 10. klasseelever, som ønsker at påbegynde en ungdomsuddannelse direkte efter grundskolen. Opgørelsen over tilmeldingerne viser, at 14% af eleverne i Region Hovedstaden har valgt en erhvervsuddannelse, mens 79% har valgt en gymnasial uddannelse​​

Hvad siger forældrene, når de vejleder deres børn om uddannelse?

I år har det været forældrenes ansvar, at sørge for at deres unge søger en ungdomsuddannelse, hvis de er blevet erklæret uddannelsesparate.

Men hvilke samtaler og overvejelser har forældrene, når de taler med deres unge omkring valg af ungdomsuddannelse? Det er vi i Den regionale ungeenhed blevet nysgerrige på og har derfor taget fingeren på pulsen og inviteret forældre til unge i alderen 13-18 år i Region Hovedstaden til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse.

Vi har modtaget 128 besvarelser, og undersøgelsen er derfor ikke repræsentativ, men giver et fingerpeg om de tendenser, der gør sig gældende, når forældre og unge taler sammen om valg af ungdomsuddannelse. De tendenser, som undersøgelsen viser, bekræftes af en tidligere undersøgelse foretaget af Epinion.

I Region Hovedstaden søger færrest unge en erhvervsuddannelse

Undersøgelsen viser, at selvom 38% af forældrene har talt med deres unge om en erhvervsuddannelse, har kun 14% søgt om optagelse på en erhvervsskole.

På landsplan er søgningen til erhvervsuddannelserne på 18%. Dermed er Region Hovedstaden den region med den mindste andel af unge, der søger en erhvervsuddannelse.

Hvad vægtes højest, når forældre taler med deres unge om uddannelse?

4 ud af 5 forældre finder det vigtigt, at deres barn vælger en uddannelse, som matcher deres faglige interesser.

Lidt over halvdelen mener også, at der er vigtigt, at uddannelsen giver mulighed for at læse videre og at der er gode muligheder for at få et job efterfølgende. Knap en tredjedel finder det vigtigt, at uddannelsen tilbyder et trygt og godt ungemiljø, mens det er mindre vigtigt for forældrene, at uddannelsen sikrer deres barn en god og stabil indtægt på sigt. 

Hvorfor bliver erhvervsuddannelserne fravalgt?

Over 30 % af de deltagende forældre angiver, at deres fravalg af erhvervsuddannelserne skyldes en bekymring for, om deres barn vil kunne få en praktikplads eller job efterfølgende. ikke_anbefale grafik.png

Blandt de forældre, som har angivet andet som årsag, skyldes fravalget primært: 

  • at uddannelsesvejene er for uoverskuelige 
  • at de ønsker, at deres børn får en almen dannelse (gymnasiet) 
  • at uddannelsesmulighederne senere hen er for begrænsede 

Flere forældre sætter også lighedstegn mellem det at være erklæret uddannelsesparat og fortsætte direkte i en gymnasial uddannelse. 16% har slet ikke overvejet erhvervsuddannelserne, som en reel mulighed.

Er der knyttet særlige fordomme til erhvervsuddannelserne?

Ja, fordommene om erhvervsuddannelser lever i bedste velgående. Det til trods for at der gennem de senere år har været øget fokus at styrke erhvervsskolernes omdømme, også fra politisk side. 
Blandt forældrene er der stadig en udbredt holdning til, at erhvervsuddannelserne er for de bogligt svage elever, der ikke kan gennemføre en gymnasial uddannelse og som ikke har andre muligheder i uddannelsessystemet. 

I undersøgelsen beskriver en del forældre erhvervsuddannelserne som "ikke fine nok", og oplever at akademikere har større værdi end håndværkere.
End del forældre påpeger også fordomme omkring, at miljøet på erhvervsskolerne er belastet og præget af misbrug, og at der mangler positive forbilleder på uddannelserne.
Andre ser usikkerheden omkring praktikpladser som et problem. De er bekymrede for, om deres unge påbegynder en uddannelse, de ikke kan få afsluttet pga. manglende praktikplads.   

Hvad kan få forældrene til at anbefale deres børn at tage en erhvervsuddannelse?  

vil_anbefale grafik.pngNæsten halvdelen af forældrene oplyser, at de ville anbefale deres børn at tage en erhvervsuddannelse, hvis uddannelsesstedet tilbyder netop de fag, som interesserer deres barn.

Mulighederne for videreuddannelse har også en stor betydning, idet en tredjedel svarer, at de vil anbefale deres børn at tage en erhvervsuddannelse, hvis der er mange muligheder for at læse videre.

Hvad kan få flere til at vælge en erhvervsuddannelse?

Knap en tredjedel af forældrene mener, at der skal mere viden og oplysning til om uddannelserne (særligt EUX) og uddannelses- og jobmulighederne efterfølgende, herunder større fokus på det innovative og fremtidskoncepter som fx grøn energi, computer- og robotteknologi, hvor de unge kan bidrage med deres talenter og visioner for en bedre fremtid.

Andre mener, at flere praktikpladser og praktikpladsgaranti vil være et afgørende parameter.

Flere mener også, at der langt tidligere i grundskolen bør være øget fokus på erhvervslivet, og at det bør være fagfolk (rollemodeller), som inspirerer og taler uddannelserne op frem for politikerne. 
Kvaliteten i undervisningen bør også højnes, og der skal være mulighed for at bortvise de elever, som er uengagerede, så niveauet ikke trækkes ned.

En del af forældrene oplever også, at samtalen i grundskolen er rettet mod gymnasiet. Fx er det ikke ualmindeligt at høre lærerne sige: "Når I er færdige med skolen og skal videre i gymnasiet…"

Det er stadig mor, der har mest at sige

Som bekendt lancerede Danske Erhvervsskoler i 2014 en mor-kampagne, der skulle appellere til mødrenes gunst og forsøge at påvirke dem til at få et mere positiv syn på erhvervsuddannelserne.  Dette ud fra en betragtning om at det er mødrene, som har det afgørende ord, når de unge skal vælge uddannelse. 
Det er altså ofte mor, der tager dialogen med de unge om deres uddannelsesvalg. Det er også interessant at bemærke, at det hovedsageligt er mødre, som har valgt at respondere på spørgeskemaet.

mor grafik.png

Så kloge er vi blevet 

Når forældrene, især mor, og de unge taler sammen om uddannelse er det overvejende de gymnasiale uddannelser, der er i fokus og de muligheder for videreuddannelse, som disse uddannelser åbner op for. Selvom erhvervsuddannelserne indgår i forældrenes og de unges samtale, bliver de ikke prioriteret, når det endelige valg træffes.

Erhvervsuddannelser lider stadig under fordomme, som er fast cementeret i bevidstheden. Dette på trods af et øget fokus de senere år på at ændre erhvervsskolernes omdømme til det bedre. 
Det tager tid at ændre holdninger.

At erhvervsuddannelserne ikke vælges, er der mange bud på. Vores undersøgelse peger bl.a. på at forældrene oplever, at uddannelsesvejene er for uoverskuelige og usikre (praktikpladsproblematikken) og at de mangler information om mulighederne for videreuddannelse.

En stor del af forældrene fortæller, at de ville anbefale deres unge at søge en erhvervsuddannelse, hvis uddannelsen tilbyder netop de fag, som interesserer deres unge. Samtidig efterspørger 32% af forældrene mere viden om de forskellige erhvervsuddannelser, de faglige udfordringer og uddannelsernes fremtidsperspektiv. En del forældre efterspørger også, at erhvervslivet i højere grad inddrages i grundskolen, så eleverne allerede her får en bred samfundsforståelse og indblik i de mange mulige karriereveje.   

Redaktør