Karrierelæring i gymnasiet

​Center for Ungdomsforskning (CeFU) har udgivet midtvejsrapporten i projektet "Karrierefokus i og efter gymnasiet". Den foreløbige evaluering af forsøgene i projektet peger i retning af, at karrierelæring kan styrke gymnasielevernes/ HF-kursisternes kompetencer og øge deres motivation for læring.

​Karrierefokus i gymnasiet

Konkret har forsøgene i projektet bestået af tre aktivitetstyper: Uddannelsesaktiviteter såsom brobygningsforløb og projektarbejde i samarbejde med en videregående uddannelse, refleksionsaktiviteter, eksempelvis CV-opbygning og caseøvelser om livsformer, og endelig arbejdsmarkedsaktiviteter, eksempelvis forløb om bestemte brancher, karriereformer og arbejdsmarkedsteori.

Undervisning der inkluderer arbejdsmarkedsaktiviteter, er én af de undervisningstyper der især har vist sig at virke motiverende for de unge. Ifølge følgeforskningen hænger det sammen med, at den traditionelle autoritet og relevans, der tidligere var knyttet til uddannelserne og fagene, i dag ikke nødvendigvis er til stede, men er noget der må skabes og forhandles på daglig basis. Arbejdsmarkedsaktiviteter kan tilbyde eleverne en oplevelse af relevans og mening med fagene, som ellers kan være svær at få øje på for eleverne i en uddannelsessammenhæng.

 Læs midtvejsevalueringen 

"Det gjorde stort indtryk på mig at se, hvordan man arbejder i sådan et stort firma. Det hele handlede om samarbejde, når de f.eks. skulle afvikle tv-avisen." (Interview, elev, 1.g)

Eleverne giver generelt udtryk for en øget interesse for faget/studieretningen, når de får muligheden for at arbejde med faget i en praktisk/anvendelsesorienteret sammenhæng.

"Det har gjort undervisningen sjovere, da man hele tiden har det i baghovedet. Jeg har fået mere interesse for faget" (Elevevaluering, 1.g)

Herudover opnår eleverne større viden om, hvad konkrete jobs går ud på. Ydermere erfarer de, at der ikke altid er direkte sammenhæng mellem uddannelse og job; forskellige uddannelser kan føre til samme slags job og én uddannelse kan føre til forskellige typer ansættelser.

De ufokuserede studenter

Projektet tager udgangspunkt i en undersøgelse fra Region Hovedstaden der viser, at omkring 13 % af studenterne i hovedstadsregionen hverken får en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse og derfor ender som ufaglærte. Region Hovedstadens analyse viser endvidere, at gruppen af studenter uden job og uddannelse i de kommende år må forventes at vokse yderligere. Det skyldes den stigende søgning til de gymnasiale uddannelser, og at hovedstadsregionen har mange tilflyttere med studentereksamen. Dette sker samtidig med, at arbejdsmarkedet for ufaglærte er hastigt svindende.

Refleksioner giver størst forandring

Den dimension af karrierelæring, der lader til at skabe størst forandring og progression hos eleverne i deres karrierelæring, er når der bliver gjort plads til refleksioner i undervisningen. I forsøgene har eleverne på forskellig vis arbejdet med dimensionerne af karrierelæring: 'erfaringer med handlinger og beslutninger' og 'viden om mig og erfaring med mig'. Igennem diverse refleksionsøvelser og aktiviteter er eleverne blevet mere bevidste om sig selv i en karrieresammmenhæng og mange udviser samtidig nysgerrighed i forhold til deres videre proces. Målet for refleksionsaktiviteter er at etablere et socialt rum for karrierelæring, hvor eleverne kan lære af og med hinanden, men også at finde måder, hvor karrierelæring bliver integreret i elevernes hverdag og fagene i gymnasiet.

Således kan det være en gevinst for fagene såvel som karrierelæringsaktiviteterne, at igangsætte refleksionsprocesser tidligt i de unges forløb (f.eks. i 1.g.). Karrierelæringsprocesser med vægt på refleksion er tværfaglige og kan derfor være med til at øge samarbejdet mellem lærerene og fagene og sætte gang i nye måder at tænke fagene på. De typisk kollektive refleksionsprocesser kan ofte være gode at supplere med muligheden for individuel vejledning hos Studievalg København.

"Det fik mig til at tænke over at ud fra de færdigheder man har, kan man få forskellige jobs. F.eks. kunne hun tale polsk, og derfor arbejde fra Polen." (Interview, elev, 1.g).

Generelt tegner der sig et billede af, at refleksionsøvelserne bidrager til, at eleverne udviser åbenhed og interesse for aktiviteterne uden at være tyngede af bekymringer om afklaring (1.g./1.hf). Eleverne begynder også at udpege en faglig retning og vurderer muligheder indenfor givne brancher samt at de forholder sig både åbent afsøgende og realistisk i forhold til deres faglige interesser.

Men karrierelæringsperspektivet bidrager også potentielt til at udvikle de involverede lærere, lærerkulturen og tænkningen omkring fagene hos lærerne. Konkret har forsøgene bidraget til at 'prikke' til - og udfordre - lærernes eksisterende roller som fagpersoner gennem det, at introducere en yderligere faglig dimension til lærerarbejdet.

"Det gav mig en ide om, at min fremtid ikke står skrevet i sten"

Samlet set konkluderer rapporten, at karrierelæringsperspektivet potentielt bidrager til at styrke elevernes kompetencer, såvel som lærerrollen og forståelsen af fagene i gymnasiet i dag. 

Rapporten peger desuden på, at der med karriereperspektivet i forsøgene er føjet en central dimension til elevernes læring, såvel som til gymnasiets vifte af fagligheder. "Dermed pointeres det, at karrierelæring potentielt har en positiv betydning for en stor del af eleverne og deres oplevelse og motivation for den sammenhæng de indgår i, nemlig gymnasiet. Konkret bidrager karrierelæringsaktiviteterne yderligere til elevernes viden om uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, forskellige livsformer, ligesom det for nogen styrker oplevelsen og indsigten i, hvem og hvordan man selv er i verden. Endelig rummer det muligheden for at elevernes handlekraft og beslutningskompetence bliver styrket" (Katznelson og Lundby, 2015).

Hvad er karrierelæring i gymnasiet?

Mange forveksler karrierelæring med en form for pres på eleverne for at gennemføre uddannelser hurtigt eller en tilskyndelse til at tage bestemte uddannelsesretninger. Det er ikke det karrierelæring handler om. Man har i projektet indkredset karrierelæring til at være den proces, der leder frem til en forståelse af karrierekompetencer som handlende om: elevernes håndtering af og forståelse for deres forløb og overgange i uddannelsessystemet ved hjælp af viden om dem selv, fag, uddannelser, arbejdsmarked og samfundet (denne indkredsning bygger primært på Thomsen 2014).

Som værktøj til lærerene i deres arbejde med at integrere karrierelæring i undervisningen, har følgeforskningen udviklet et pædagogisk refleksionsværktøj med 3 lige vigtige dimensioner af karrierelæring: Viden om erfaring med uddannelse, fag og job. Viden om og erfaring med mig. Erfaring med mine handlinger og beslutninger. Værktøjet er udformet som en model og et skema med progressionsmål og konkretiseringer der giver et fagligt sprog, som gør det muligt at indfange, tydeliggøre og konkretisere, hvordan karrierelæring og -kompetencer kan forstås og arbejdes med i en pædagogisk sammenhæng.

Om 'Karrierefokus i og efter gymnasiet'

Projektets mål er at forebygge, at unge bliver "ufaglærte studenter", der ikke tager en videre uddannelse efter studentereksamen. Tesen er, at vi allerede i gymnasiet skal arbejde målrettet med de unges karrierekompetencer. Det skal ikke alene ske i vejledningen, men også som en del af undervisningen. Sammen udvikler projektets deltagere derfor modeller og partnerskaber, der skal sikre, at de unge i løbet af gymnasiet bliver kompetente til og motiverede for at træffe et godt uddannelsesvalg efter studentereksamen.

 

Læs mere på vores hjemmeside www.karrierefokus-gym.dk 

Redaktør