Forberedende tilbud og overgang til ungdomsuddannelse (2015)

​Undersøgelsen som er udarbejdet af SFI bygger på registerdata fra Danmarks Statistik. Ved at følge de unges veje i op til 5 år efter afslutningen af et forberedende tilbud, belyser undersøgelsen, hvilken betydning disse tilbud har for at unge efterfølgende påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Undersøgelsen afdækker ligeledes om forberedende tilbud har afledte effekter for unge, der ikke påbegynder en ungdomsuddannelse, så de i højere grad kommer i varig beskæftigelse eller offentlig forsørgelse.

Undersøgelsens baggrund

Forberedende tilbud er tilbud til unge, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse og umiddelbart ikke har forudsætningerne eller motivationen for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Men hvilken betydning har disse tilbud for, at unge efterfølgende går i gang med (og gennemfører) en ungdomsuddannelse? Og har forberedende tilbud afledte effekter for unge, der alligevel ikke påbegynder en ungdomsuddannelse, så de i højere grad kommer i varig beskæftigelse eller overgår til kontanthjælp? Disse spørgsmål forsøges besvaret i denne rapport, som er udarbejdet af SFI. Tidligere oversigter på området har primært fokuseret på produktionsskolerne, mens denne rapport inddrager flere typer af tilbud. I rapporten ses på følgende 7 typer af forberedende tilbud:

• Produktionsskoleforløb

• Ungdomshøjskoleforløb

• Folkehøjskoleophold

• Forløb på Frie Fagskoler

• Almen voksenundervisning (AVU)

• Forberedende voksenundervisning (FVU)

• Ordblindeundervisning (OBU)


Resultatmålet er først og fremmest, at de unge går i gang med og fastholdes i uddannelse (inkl. EGU (erhvervsgrunduddannelse) eller STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse). Sekundært ses på hvorvidt de, som ikke påbegynder en ungdomsuddannelse, i stedet får fodfæste på arbejdsmarkedet eller afklares med henblik på overgang til anden offentlig ydelse.

Et af formålene med de forberedende tilbud er at gøre de unge uddannelsesparate. Tilbuddene kan også være en støtte for unge, der ikke går i gang med en ungdomsuddannelse, men kommer i beskæftigelse eller som skal afklares med henblik på overgang til kontanthjælp eller anden offentlig ydelse.

Der findes ikke entydigt positive effekter af deltagelse i forberedende tilbud på fastholdelse i ungdomsuddannelse på kortere sigt (dvs. året efter), hvor kun resultatet for et enkelt ud af 3 statusår er positivt. Produktionsskoletilbuddene udgør ca. 60 pct. af de unges første forløb. Her kan spores positive effekter af produktionsskoleforløb for at komme i gang med en ungdomsuddannelse. I 2 ud af de 4 statusår finder undersøgelsen en signifikant positiv effekt. (Der er ingen særskilte resultater for AVU, som er det næstmest benyttede tilbud, da AVU ikke kunne effektevalueres selvstændigt.) Kortvarende forberedende tilbud (mellem 3 og 8 måneder) forbedrer ifølge denne rapport ikke unges chancer for at komme i ungdomsuddannelse, mens der ikke kan siges noget om de lange forløb, da de ikke kunne effektevalueres selvstændigt. Endvidere synes et forberedende tilbud  heller ikke at forbedre chancerne for at komme i beskæftigelse blandt unge.

Den sidste gruppe af unge, der hverken er i ungdomsuddannelse eller varig beskæftigelse, er der i 3 ud af 4 statusår tegn på, at deltagelse i et forberedende tilbud øger sandsynligheden for, at de overgår til kontanthjælp i stedet for anden offentlig ydelse eller ingen social ydelse.

 

Perspektiver omkring undersøgelsen

I forhold til tidligere kortlægninger af området er analyserne i denne rapport metodisk stringente og tilstræber at belyse den direkte sammenhæng mellem forberedende tilbud og overgang til ungdomsuddannelse, beskæftigelse mv.

Alligevel har der ikke været en 100 pct. sikker metode til effektevaluering til rådighed, hvorfor fortolkningen af resultaterne skal ske med dette forbehold. Endvidere har tidligere oversigter primært fokuseret på produktionsskolerne, mens denne rapport inddrager flere typer af tilbud. Den karakteriserer det typiske forløb på en række forhold og tegner et billede af, hvilken type af unge der er indskrevet i forberedende tilbud.

At der generelt set ikke findes belæg for en positiv effekt af et forberedende tilbud, udelukker ikke, at forberedende tilbud kan være til gavn for nogle unge. Rapporten kan blot ikke påvise en effekt i form af øget overgang til ungdomsuddannelse. De forberedende tilbud har imidlertid mange andre formål, og med denne rapport kan man derfor ikke udlede, hvorvidt tilbuddene har haft en gavnlig effekt på at styrke de unges personlige udfordringer og sociale kompetencer. Rapporten kan endvidere anvendes til at diskutere, hvorvidt det er meningsfuldt, at der er forholdsvis stor regional variation i dækningsgraden af forberedende tilbud (antal tilbud pr. ung i målgruppen).

 

Kilde: Det Nationale Center for Velfærdsforskning (SFI) 

Læs hele undersøgelsen her


Redaktør