Hvem er de unge på kanten af det danske samfund? (2015)

​En rapport udarbejdet af CeFU, som sætter fokus på udsatte unge og giver indblik i, hvordan livet ser ud for de unge, der lever på kanten af vores samfund. Der sættes fokus på de unges hverdag og deres forhold til blandt andet uddannelse og arbejde. Rapporten handler også om, hvad der har gjort en positiv forskel for dem og rummer i forlængelse heraf også bud på, hvad der kan gøres for at øge den samfundsmæssige integration af udsatte unge.

Langt fra Regeringens sociale 2020-mål

Anskuet over en bred kam stiger antallet af unge på kanten af det danske samfund ifølge rapporten. Der er kommet flere unge hjemløse - og antallet af unge, som gennemfører en ungdomsuddannelse, er fortsat langt under Regeringens sociale 2020-mål trods en fremgang de seneste år.

Den generelle samfundsudvikling byder på såvel muligheder som udfordringer for unge i dag. Rapporten påpeger, at marginalisering og udsathed i dag bliver til gennem processer, der ikke alene knytter an til social baggrund. Marginaliseringsprocesserne knytter tendentielt an til andre faktorer som ændrede kulturelle horisonter for identitetsudviklingen, ændrede strukturer i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet samt snævre normalitetsbegreber mv. At flere unge skal påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse samtidig med at der indføres højere adgangskrav til mange uddannelser afføder et større pres på de unge, som denne rapport har fokus på.


At være på kanten

At være ung og leve et liv på kanten dækker over en kompleksitet af forhold. De unge på kanten har drømme om et "normalt" liv, hvor de får en uddannelse, arbejde og familie, selvom de er marginaliserede. De unge på kanten spejler således på mange måder deres tilværelse i alt det, de ville ønske de havde og kunne være en del af.

 

Hvad skaber en positiv forskel

Det er centralt at hæfte sig ved, at komplekse udfordringer ofte kræver komplekse svar og indsatser. Forskellige mennesker har brug for forskellige foranstaltninger på forskellige tidspunkter. Derfor kræver det en alsidig pædagogisk værkstøjskasse, hvis flere udsatte unge skal inkluderes i det ordinære uddannelsessystem og arbejdsmarked. Rapporten peger på en række faktorer, der er fremanalyseret på baggrund af forudgående indsatser rettet mod udsatte unge. De faktorer, som opleves at have en positiv indflydelse på målgruppen, er følgende:

  • En vedvarende personlig relation til en eller flere fagpersoner.
  • Fokus på fælleskaber i de forskellige tilbud
  • Tid til forandring - både forstået som muligheden for at være i forskellige tilbud i en længere periode, men også at mangel på tid til personlig og social udvikling opleves som et pres.  
  • Støtte til hverdagslivets udfordringer og opgaver
  • Mulighed for psykologisk støtte i hverdagen
  • Meningsfulde uddannelses- og arbejdsperspektiver som er rummelige og tilrettelagt den enkelte
  • Forløb som er præget af sammenhæng og kontinuitet

Kilde: Center for Ungdomsforskning

Redaktør