Udsatte unge i forberedende tilbud (2017)

​Tænketanken DEA offentliggjorde i Juni 2017 en rapport, der ser nærmere på, hvilken effekt forberedende tilbud har på den gruppe af unge, som har en særlig høj risiko for senere i livet at ende på langvarig passiv forsørgelse.

Hvorfor endnu en undersøgelse?​

Den Regionale Ungeenhed har bidraget til rapporten med en kvalitativ undersøgelse af, hvad der sker i praksis, når de unge er i et forberedende tilbud, og hvordan der samarbejdes mellem tilbuddene og andre ungeaktører.
Vi har spurgt DEA, hvorfor de fandt det vigtigt at lave flere analyser af det forberedende område, når der allerede er udarbejdet en række analyser af de unge, som har været i et forberedende tilbud. Til dette svarer DEA, at der trods mange års intentioner og tiltag stadig er store udfordringer med at finde løsninger for den gruppe af unge, som har det sværest og er i størst risiko for at ende uden for arbejdsmarkedet. Og selv om der inden længe formentlig indgås en politisk aftale på det forberedende område, forsvinder problemerne ikke af sig selv, fordi det er et komplekst område, som kræver omhyggelige svar og som derfor også i de kommende år vil kræve en betydelig indsats at løfte og implementere, såfremt de politiske intentioner skal blive til virkelighed.

Kombination af flere forberedende tilbud virker

DEA har ud fra registerdata fra Danmarks Statistik udarbejdet en model til at kunne definere unge, som er særlig udsatte, og som har større risiko for at ende i langvarig passiv forsørgelse. Denne andel udgjorde i perioden 2008-2013 cirka 6500 unge ud af samlet set 51.000, og det er denne gruppe, DEA beskæftiger sig med i deres analyser.

Som noget nyt har DEA analyseret, hvorvidt kombinationer på tværs af de enkelte forberedende tilbud løfter de udsatte unge. Og her viser det sig, at kombinationer af almen voksenundervisning på VUC og ophold på produktionsskoler eller ungdomsskoler har en positiv effekt på, om den udsatte unge kommer i gang med en ordinær ungdomsuddannelse.

Hvad løfter de udsatte unge i forberedende tilbud videre til uddannelse?

Den Den Regionale Ungeenheds bidrag til samme rapport er en kvalitativ undersøgelse, som baserer sig på 32 interviews med informanter fra en række ungdomsskoler med heltidsundervisning, produktionsskoler og VUC'er, som tilbyder AVU og FVU.  Undersøgelsen har blandt andet fokus på, hvordan der kan skabes en god praksis, som kan være med til i endnu højere grad at løfte de udsatte unge videre til ordinær uddannelse. 

Informanterne peger blandt andet på følgende:

  • Det er vigtigt at prioritere, at undervisere har de nødvendige pædagogiske kompetencer, som matcher de stadig mere komplekse behov hos de udsatte unge.
  • Der er behov for et større pædagogisk manøvrerum i de bekendtgørelsesmæssige rammer for bl.a. AVU med henblik på at kunne håndtere den voksende gruppe af unge med betydelige personlige og sociale udfordringer.
  • Fysisk nærhed til og campuslignende samarbejder med andre uddannelsesinstitutioner og ungeaktører som fx Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) har en positiv effekt.
  • Graden af lærer- og vejlederstøtte i forhold til de problemer, eleverne har i deres dagligdag uden for skolen, kan have en betydning for, hvor mange af de særligt udsatte unge, skolerne løfter videre i uddannelse.
  • På tværs af institutionstyper efterspørges der ressourcer til at kunne følge de unge efter endt forløb for at sikre bedre overgange – fx i form af efterværn eller kontaktlærere, som følger de unge en rum tid efter, de er startet på en ordinær ungdomsuddannelse


Læs mere om undersøgelsen og alle baggrunds- og metodenotater  fra DEA's rapporter på deres side.





Redaktør