Unge i forberedende tilbud & bedre veje til ungdomsuddannelse (2017)

​I januar 2016 blev der udpeget en ekspertgruppe til at komme med anbefalinger til, hvordan Danmark kan skabe bedre veje til ungdomsuddannelserne for de unge, som ikke går den direkte vej til uddannelse. EVA, SFI og KORA har i samarbejde udarbejdet to rapporter til ekspertgruppen om 'Bedre veje til en ungdomsuddannelse' og 'De unge i målgruppen for de forberedende tilbud'.

​Del I: De unge i målgruppen for forberedende tilbud

I denne analyse har EVA undersøgt og beskrevet de unge, der har brug for forberedende tilbud forud for en ungdomsuddannelse. Der er således fokus på de unges forløb fra grundskolen og tilgange til uddannelse og uddannelsesvalg. Målgruppens egen oplevelse af barrierer samt målgruppens behov.


De unges forløb

På baggrund af registeranalysen peges der på, at 29 % af de undersøgte årgange (unge, der i 2003-05 fyldte 14 år) er i målgruppen for de forberedende tilbud. Det vil sige unge, der ikke har taget en "direkte vej" til en ungdomsuddannelse, fordi de har benyttet sig af forberedende tilbud, inden de påbegyndte en ungdomsuddannelse og/eller ikke har gennemført en ungdomsuddannelse som 23-årige. Af de mange forskellige forløb er det knap en fjerdedel (24 %) af de unge i målgruppen, der ikke har fuldført en ungdomsuddannelse, når de fylder 23 år - og som hverken har påbegyndt en ungdomsuddannelse eller har været i et forberedende tilbud, efter at de forlod grundskolen.

De unge i målgruppen holder længere pauser efter grundskolen – pauser som kan bestå af beskæftigelse, eller pauser uden aktivitet – end de unge, der har gennemført en ungdomsuddannelse, når de fylder 23 år.


Målgruppens tilgange til uddannelse og uddannelsesvalg

Interview med de unge i målgruppen peger på, at de unge har et udbredt ønske om at få en ungdomsuddannelse samt en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. For nogle af de unge er ufaglært arbejde eller et praktikforløb en mulighed i en periode, men de opfatter typisk beskæftigelse som en midlertidig pause eller afklaringsfase, inden de genoptager et uddannelsesprojekt. Selvom de interviewede unge giver udtryk for, at de gerne vil have en uddannelse, er der særligt tre forskellige tilgange til uddannelse og uddannelsesvalg, som dækker over: 

     • De uddannelsesmotiverede unge – som mangler en vej
     • De uddannelsespressede unge – som oplever uddannelse som et ydre pres
     • De uafklarede unge – som mangler et formål med uddannelse

I interviewene ses det, at de unge kan være præget af én tilgang på et tidspunkt i deres forløb, mens en anden tilgang senere i forløbet kan blive dominerende. Der er således ikke en sammenhæng mellem den enkelte unges tilgang til uddannelse og uddannelsesvalg og det forløb, vedkommende er igennem. Tilgangene ser derimod ud til at være foranderlige og påvirkelige af de mange forskelligartede hændelser, som de unge møder.

 

Målgruppens egne oplevelser af barrierer

Målgruppen for de forberedende tilbud er en meget differentieret gruppe, som oplever mange forskellige barrierer for at tage en ungdomsuddannelse. Disse barrierer knytter sig ikke entydigt til en eller flere af de tre tilgange, der er beskrevet ovenfor, men går på tværs af de unges tilgange til uddannelse og uddannelsesvalg. De barrierer, de unge oplever at have for at gennemføre en ungdomsuddannelse og komme i beskæftigelse eller praktik, knytter sig til tre forskellige områder i de unges liv:

     • Barrierer, der knytter sig til de unges skolegang og uddannelse 
     • Barrierer, der knytter sig til de unges familie og livssituation 
     • Barrierer, der knytter sig til systemet omkring de unge. 

Barriererne optræder hos de unge i forskellige kombinationer, og nogle unge italesætter mange barrierer inden for alle tre områder som afgørende for, at de ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Andre peger derimod på få barrierer - og ikke nødvendigvis på barrierer inden for alle tre områder. Barriereanalysen peger dermed på, at målgruppen for de forberedende tilbud er en sammensat gruppe, som er præget af individuelle og komplekse problemstillinger.


Målgruppens behov

I forlængelse af de barrierer de unge giver udtryk for, beskrives en række behov som de unge har for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. De unges behov knytter sig dels til individuelle faktorer, dels til nogle mere strukturelt betingede forhold. Den støtte, de udsatte unge især har brug for, er:

     • En meningsfuld uddannelsesplan som løbende justeres
     • En sammenhængende tilgang til de unge
     • Fleksible tilbud der kan møde de unge, hvor de er
     • Fokus på at skabe uddannelsestillid hos de unge
     • Inkluderende læringsmiljøer hvor de unge føler sig godt tilpas

     • Adgang til uddannelse og praktik.



Del II: Bedre veje til en ungdomsuddannelse

Denne rapport er udviklet i et samarbejde mellem KORA, SFI og EVA. Formålet er at identificere praksisser, der er virkningsfulde i forhold til at få unge videre i ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Der rettes således fokus på god praksis i forhold til målgruppen af unge mellem 16 og 25 år, som af faglige, personlige eller sociale årsager har behov for ekstra støtte i overgangen til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Der stilles skarpt på at belyse den gode praksis inden for disse 3 områder:

     • Overgange fra grundskolen til ungdomsuddannelserne
     • Indhold i forberedende tilbud 

     • Metoder og værktøjer i forberedende tilbud.

Rapporten er bygget op af tre delanalyser. Her har SFI og KORA udarbejdet litteraturstudier af national og international forskning på området. Derudover har EVA gennemført 7 casestudier af institutioner, der har særligt effektfulde forberedende tilbud til de unge. Casestudierne afdækker, hvad institutionerne gør - og hvordan de gør det. De undersøger også, hvem institutionerne samarbejder med, og hvordan eleverne oplever de konkrete indsatser.


Den gode praksis

Når resultaterne af de tre delanalyser sammenholdes, fremgår det tydeligt, at unge mellem 16 og 25 år, som af forskellige årsager er kommet sent i gang med en ungdomsuddannelse, eller har ét eller flere frafald fra ungdomsuddannelserne bag sig, har behov for en indsats, som går på flere ben. Mere konkret en indsats som både forholder sig til den unges faglige og personlige kompetencer, ressourcer og behov med inddragelse af det lokale erhvervsliv. På tværs af de tre delanalyser viser delopgave 2, at kombinationen af følgende indsatser på forskellige niveauer er virkningsfuld i forhold til at få unge videre i ungdomsuddannelse eller beskæftigelse:

1. Individuelle støttefunktioner målrettet den unges individuelle behov

2. Indsatser målrettet rammerne for læring, herunder lav ung/lærerratio, fleksibilitet i tilbuddet, ledelsesmæssig opbakning og økonomiske incitamenter

3. Indsatser rettet imod læringsmiljøet, fx varieret, erhvervsrettet og differentieret undervisning, som målrettes den enkeltes unges behov og er baseret på trygge og stabile sociale relationer mellem lærere og de unge

4. Tætte samarbejdsrelationer, fx imellem den unges familie, UU, jobcentre, mentorer og skoler samt partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner og lokale virksomheder 


Anbefalinger til det videre arbejde

På baggrund af undersøgelserne peges der på fem elementer, som er vigtige at bygge videre på, hvis flere unge skal gennemføre en uddannelse og få fast tilknytning til arbejdsmarkedet:

  • Afgørende at de unge får en individuel (samlet) uddannelsesplan
  • Vejledning helt tæt på den unge har størst effekt 
  • De unges sociale og personlige kompetencer skal i centrum
  • Trygge læringsmiljøer er essentielle
  • Tydelig progression og løbende feedback giver eleverne udbytte


Kilde: KORA i samarbejde med EVA og SFI, 2017
Læs mere om undersøgelsen eller få hele rapporten her


Redaktør