IPLS kompetenceudviklingsforløb

​Region Hovedstaden udbyder en række kompetenceudviklingsforløb der ruster sundhedsprofessionelle til arbejdet med og facilitering af Interprofessionel læring og samarbejde (IPLS). Her kan du læse mere om, hvad vi tilbyder og hvordan du kommer i gang.

Forskellige forløb og flere på vej

Region Hovedstaden tilbyder en række IPLS forløb, herunder både en facilitatoruddannelse og et kursus for undervisere og vejledere af professionsbachelorstuderende og social- og sundhedsassistentelever. Læring og samarbejde skal i fremtiden nå ud til endnu flere medarbejdere og ledere i sundhedsvæsenet. For at øge fokus og viden på området, arbejder vi aktuelt også på at udvikle et digitalt e-læringstilbud.

IPLS facilitator

På IPLS facilitatorforløbet trænes facilitering som en professionel praksis, der med en koordineret og deltagerinvolverende indsats skal hjælpe teams med at nå fælles mål med afsæt i patienters og borgers behov. Forløbet består af et ledelsesseminar, kick off og tre moduler af to dages varighed. Det indledende ledelsesseminar skal sikre en stærk ledelsesopbakning og forankring af kompetenceudviklingsforløbet tilbage til egen organisation.

Link til tilmelding på Kursusportalen

Facilitér og understøt IPLS på tværs

For at understøtte de tværprofessionelle kompetencer i sundhedsvæsenet udbydes et 2-dages kursus i IPLS. Kurset er målrettet alle sundhedsprofessionelle som er ansvarlige for vejledning, undervisning og uddannelsesaktiviteter på tværs af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser, social- og sundhedsuddannelsen, samt uddannelsesansvarlige på tværs af specialer og sektorer på hospitaler og i kommuner.

Link til tilmelding på Kursusportalen


Redaktør