​Brobyggende terapeuter skal øge sammenhængen i patientforløb

Det kan halte med sammenhæng i patienters genoptræningsforløb, når de går på tværs af hospital og kommune. Brobyggende terapeuter har med nytænkende kompetenceudvikling banet vejen for bedre sammenhæng i patientforløb igennem en tværsektoriel studiebesøgsmodel

To tredjedele af danskerne oplever, at der ikke er tilstrækkelig sammenhæng mellem de forskellige dele af sundhedsvæsenet. Der mangler koordination og sammenhæng i patientforløb, der går på tværs af hospital og kommune, og viden om borgerne og deres situation går derfor ofte tabt mellem sektorer og aktører. 

Det kan resultere i dårligere behandling og forringet livskvalitet for patienterne. For sundhedspersonalet og samfundet koster det fejl i opgaveløsningen, unødige frustrationer og en uhensigtsmæssig brug af ressourcer.

”Vi ved ikke noget om hinanden på tværs af kommune og hospital, og vi bruger
nogle gange meget tid på at ringe rundt for at afklare spørgsmål”, fortæller en hospitalsansat fysioterapeut, der ofte sender patienter videre i genoptræningsforløb i kommunerne.
Der er derfor et presserende behov for at få skabt et godt og smidigt samarbejde om patientforløb, der går på tværs af sektorer, så borgere i højere grad oplever sammenhæng i genoptræningsforløb og derved hurtigere kan generhverve tabt funktionsevne efter et sygdomsforløb.  

Brobyggende terapeuter er med til at udvikle en stærk samarbejdskultur

Brobyggende terapeuter udspringer fra et pilotprojekt fra foråret 2018 i Region Hovedstaden, der med nytænkende kompetenceudvikling har forsøgt at bane en konkret vej til bedre sammenhæng i tværgående genoptræningsforløb. Pilotprojektet testede tværsektorielle studiebesøg som metode til at kompetenceudvikle fysio- og ergoterapeuter i Planområde Midt, som består af Herlev/Gentofte Hospital og de ni kommuner i Herlev/Gentofte Hospitals optageområde.
Terapeuterne var således på studiebesøg på tværs af egen sektorgrænse med formålet om at øge deres viden og kendskab til hinandens faglighed, tilbud og arbejdsbetingelser på tværs af sektorgrænsen, fordi dette kendskab er grundstenen i sammenhængende patientforløb.

Pilotprojektet skulle danne grundlag for en større udrulning af tværsektorielle studiebesøg som metode til kompetenceudvikling, og derfor eksperimenterede projektet med forskellige længder på besøget, forskellige læringsmetoder undervejs og forskellige former for ledelsesinvolvering. Ledelsesinvolveringen bestod fx i, at ledere og medarbejdere forud for studiebesøget skulle indgå en samarbejdsaftale, og at de sammen planlagde, hvordan læringen fra studiebesøget kunne videndeles i organisationen efterfølgende. Dette for at sikre størst mulig effekt af kompetenceudviklingen.

Øget viden om hinanden på tværs

Hør om projektet og hvilket udbytte projektets deltagere har opnået

Varighed: 4:07 min.

De brobyggende terapeuter, der deltog i pilottesten har fået større kendskab og bedre forståelse og anerkendelse af kompetencer, arbejdsvilkår og handlemuligheder på tværs.


En kvalitativ evaluering med projektets 12 deltagere peger entydigt på begejstring og et stort læringsudbytte ved studiebesøgene. Terapeuterne udtrykker i evalueringen, at de har fået øget deres viden og kendskab til hinandens faglighed og tilbud markant: 

”Jeg fik et klokkeklart billede af, hvad de kan ”på den anden side af murerne”. De har fx en langt bredere palet af tilbud derude, end jeg havde forventet, og det er jo en vigtig viden, når jeg sender borgeren videre”, fortæller en terapeut på hospitalet. 

Udover et øget fagligt kendskab til hinanden, fortæller mange terapeuter, at studiebesøget også var vellykket til at skabe relationer. At have ansigt på vigtige samarbejdspartnere på tværs af sektorer, vurderes af terapeuterne selv som en vigtig ressource og tryghed i den daglige opgaveløsning: 

”Studiebesøget gav mig lejlighed til at tale med en fysioterapeut på hospitalet, og det at få sat ansigt på gør bare, at det er langt nemmere at tage kontakt nu, når der er uklarheder eller spørgsmål”, fortæller en terapeut i kommunalt regi. 

Tværsektoriel kompetenceudvikling som middel til en stærkere samarbejdskultur
Hvis det skal lykkedes at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen af høj kvalitet, så skal vi blive bedre til at samarbejde på tværs af sektorgrænser. En forudsætning for et godt samarbejde er, at man kender sine samarbejdspartnere, og man forstår og anerkender deres kompetencer, arbejdsvilkår og handlemuligheder. 

Evalueringen tegner en række konkrete anbefalinger, man med fordel kan læne sig op ad, hvis man i fremtiden ønsker at bruge tværsektorielle studiebesøg som metode til kompetenceudvikling. Her er fremhævet enkelte af evalueringens anbefalinger.

Overordnet anbefales studiebesøg af 1,5 - 3 dages varighed. Det kan overvejes at indlægge en ”pause” mellem studiebesøgsdagene, så ny læring kan bundfælde sig undervejs og skabe mulighed for nye refleksioner. Er studiebesøget længere end 3 dage, anbefales det i stedet at have form af en længere arbejdsperiode på 14-30 dage. Det anbefales desuden, at medarbejderne der sendes på studiebesøg har et vist erfaringsgrundlag, og selv er motiverede for at komme afsted. Studiebesøget anbefales derfor mere som et vidensløft, fremfor som introduktion af nye medarbejdere. Studiebesøg anbefales nemlig at gå hånd i hånd med andre tværsektorielle indsatser, fx fælles tværsektoriel introduktion for nye medarbejdere og fælles tværsektoriel undervisning. 

Kompetenceudviklingen bør tilpasses organisationen og medarbejderen, således at længden, læringsmetoderne og det konkret ønskede læringsudbytte afstemmes og drøftes lokalt mellem leder, medarbejder og medarbejdergruppe forud for et studiebesøg. Det anbefales derfor, at leder og medarbejder indgår en samarbejdsaftale forud for studiebesøget. En samarbejdsaftale er en struktureret forventningsafstemning, der skal kortlægge, hvad den studiebesøgende skal have ud af besøget, og hvordan den nye viden kan integreres i organisationen efter besøget. 

Under studiebesøgene anbefales bl.a. patientinterviews som en særligt god metode til at skabe indsigt i patientperspektivet. En kommunalt ansat terapeut fortæller bl.a., at et patientinterview under hendes studiebesøg gav hende anledning til at ændre arbejdsgang:

”Jeg opdagede, at kommunen måske ofte sætter barren for højt, og at vi måske skal have lidt lavere ambitioner for, hvad borgeren kan, når hun kommer fra hospitalet. Vi skal huske at møde patienten, der hvor de er, og det kan patientinterviews skabe blik for”. 

Gode råd, når du bygger bro

En central udfordring ved tværsektorielle studiebesøg i pilotprojektet var kommunikation og koordination i planlægningsfasen. Planlægning og koordinering af studiebesøg på tværs kan være tidskrævende, og det anbefales derfor at starte i god tid, så aftalen om et studiebesøg er på plads 1-1,5 måned før afrejse. Det anbefales, at ledere i modtagerorganisationen af et studiebesøg herefter tilrettelægger et program til den studiebesøgende, som afstemmes ift. den indgående samarbejdsaftale. På den måde sikres koordinering af forventninger til besøget og derved størst muligt læringsudbytte.

En anden udfordring er, at Region Hovedstaden samarbejder med i alt 29 forskellige kommuner, hvorfor ét studiebesøg i én kommune er svær at generalisere. Ligeledes er patientgrupper meget forskellige. Det anbefales derfor at tænke studiebesøg som en kontinuerlig aktivitet, hvor relevante medarbejdere sendes på studiebesøg i flere forskellige kommuner eller med fokus på forskellige patientgrupper.

Mere infomation

Evalueringsrapport Byg BRO på Tværs Sommeren 2018

Metoder til refleksion og læring ved  tværsektorielle studiebesøg

Artikel om model til kompetenceudvikling gennem studiebesøg.pdf


Redaktør