Temadag om psykisk syge med somatiske sygdomme: Bedre støtte og mere samarbejde er vejen frem

Mennesker med psykisk sygdom får markant flere somatiske sygdomme og dør 15-20 år før resten af befolkningen. Der er behov for mere støtte i forløbene og bedre samarbejde mellem sektorer. Det var budskabet, da Region H holdt temadag om psykisk syge med somatiske sygdomme.

​Vicedirektør Anne Hertz bød velkommen på den tværsektorielle temadag på Bispebjerg Hospital

Forestil dig, du er praktiserende læge… Du har konsultation med Jens, som er 35 år, ryger og let overvægtig. Han har ondt i ryggen og er indimellem svimmel. Og ”derudover” skizofreni med stemmehøring og hyppige selvmordstanker. Du har 15 minutter! Hvad gør du sammen med Jens?

Et typisk scenarie fra virkeligheden i almen praksis, og et af de mange dilemmaer, der blev rejst på Region Hovedstadens tværsektorielle temadag den 20. juni.
En dag med fokus på bedre forebyggelse, opsporing og behandling af somatisk sygdom hos mennesker med psykisk sygdom.
Dagen blev afholdt på Bispebjerg Hospital, og her var 150 sundhedsprofessionelle fra alle grene af sundhedsvæsenet samlet for at høre den nyeste viden samt få inspiration fra konkrete projekter.

Patienter falder imellem systemer

Mennesker med svær psykisk sygdom er en udsat gruppe. De får flere somatiske sygdomme og dør 15-20 år før gennemsnitsbefolkningen, og de har ofte oveni en usund livsstil med rygning, alkohol, stofmisbrug samt usund kost og en fysisk inaktiv hverdag.
Det kalder, ifølge vice-direktør for Region Hovedstadens Psykiatri, Anne Hertz, på et øget samarbejde mellem de forskellige sektorer i sundhedsvæsenet:
”Jeg tror, at en af de største udfordringer er, at alle vi aktører gør hver vores job professionelt - men ingen har ansvar for det samlede forløb. Udfordringen er større, end hvad vi hver især kan løse. Derfor skal vi samarbejde”.
Anne Hertz peger samtidig på den nye skabelon for et netværksmøde med indbygget patientdeltagelse, som et redskab til at lytte aktivt til patienter og pårørende.

En af dagens oplægsholdere var Hans Christian Brix Nørgaard, der er under uddannelse til praktiserende læge i Region Midt. Han oplever på tæt hold de udfordringer en kombination af psykisk og somatisk sygdom giver:
”Der foregår en stor forskelsbehandling, hvor vi overser og måske negligerer denne patientgruppes somatiske symptomer. Når de er hos os i sundhedsvæsenet, får vi simpelt hen ikke fat i essensen af det, de fejler. Desuden mangler der viden om, hvorvidt visse sygdomme, som hjertesygdom eller diabetes, kommer tidligere til denne gruppe patienter”.

Han peger, ligesom Anne Hertz, på et komplekst sundhedsvæsen med mange aktører, som prøver at hjælpe gruppen.
”Men patienterne falder ofte imellem systemerne. Der mangler nogen til at gribe dem, og ikke mindst til at koordinere, at de får ordentlig kvalitet i behandlingen af både deres fysiske- og psykiske sygdom”, siger Hans Christian Brix Nørgaard.

Han har som en del af sin Ph.d. været med til at undersøge, om man ved at støtte patienter med skizofreni med kontakt til egen læge og sygehus, kan lave tidlig opsporing af sygdom og optimere behandling af eksisterende sygdomme. En af mulighederne var at få støtte til at komme til-, kontakte- og være med hos egen læge samt følge op på aftaler. Her viste studiet en signifikant sammenhæng imellem antal rapporterede sygdomme og antal støttekontakter.

Årskontrol hos egen læge

Hovedårsagen til at svært psykisk syge borgere dør 15-20 før den øvrige befolkning er, at de har nogle somatiske lidelser som de enten ikke er kendt med, eller er kendt med, men ikke i behandling for. Derfor anbefales det at gå ind systematisk og tilbyde gruppen af borgere en årskontrol, for på den måde at udrede dem for somatiske lidelser.
Flere praksis tilbyder allerede dette til målgruppen, men det er langt fra alle.
Anne Marie Lyngsø fra Sektion for Tværsektion Forskning ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse er projektleder på et projekt, der har set på, hvordan man i almen praksis kan optimere opsporingen af somatisk sygdom hos svært psykisk syge borgere.

I projektet har praktiserende læger via deres journalsystemer lavet udtræk på borgere med udvalgte psykiske sygdomme. Disse patienter blev indkaldt til en screening for en række sygdomme, og hvis man fandt én af disse sygdomme, blev de tilbudt et individuelt tilpasset behandlingsforløb i almen praksis.
Men for at få overblikket over svært psykisk syge patienter i almen praksis, at det vigtigt, at de praktiserende læger har givet dem en diagnosekode. Og det er langt fra alle praksisser, der gør det systematisk.

Samtidig virker modellen om tilbud om screening ikke på alle patienter. De cirka 55 %, der tog imod tilbuddet, var borgere, der i forvejen kom hos egen læge. Omkring 25 % fravalgte det aktivt, og cirka 20 %, kunne lægen slet ikke kan få fat på, når han eller hun kontaktede dem.
”Så der skal nogle forskellige målrettede indsatser til, hvis det er, vi skal nå hele gruppen af svært psykisk syge borgere. Og nogle af dem, skal vi formentlig have fat på andre steder i systemet. Flere har for eksempel et ambulant forløb i psykiatrien i forvejen. Så det er måske dér, vi skal ind og lave systematisk opsporing for somatisk sygdom”, siger Anne Marie Lyngsø. 

Bedre relationer, bedre samarbejde

Flere af temadagens projekter havde fokus på de udfordringer mennesker med kombineret psykisk og somatisk sygdom oplever i overgangene mellem sektorerne.
På Psykiatrisk Center Glostrup bruger de en tværfaglig og holistisk helhedsvurdering af komplekse patienter, hvor der også er fokus på det somatiske. De oplever, at mange patienter hverken har lyst eller overskud til at møde op til en somatisk undersøgelse, og derfor ikke får fulgt deres behandling. Psykiatrisk Center Glostrup er derfor begyndt at følge patienterne helt til dørs, og det har skabt gode resultater:
”Vi kan se, at patienterne får en bedre livskvalitet. Det somatiske og psykiatriske hænger så tæt sammen. Så når man får løst op for det somatiske, bliver alting nemmere. Patienten får en aha-oplevelse af, at der er noget, der kan lykkes. Det giver dem ressourcer til at bevæge sig til det næste niveau, og vi har rigtig mange succeshistorier, og mange kommer ikke igen”, siger afdelingssygeplejerske Malene Vang Riget.

I et andet projekt havde Psykiatrisk Center København og Frederiksberg Sundhedscenter sammen udviklet en model til bedre samarbejde på tværs af sektorer.
I modellen sidder en koordinator fra hver sektor sammen. Det giver dem overblik over alle de overgange, borgeren skal igennem i systemet, og mulighed for at skræddersy forløbet, så borgeren får det rette tilbud på rette tidspunkt.
Og kendskabet til hinandens område har styrket samarbejdet:
”Vi kender jo ikke hinanden i de forskellige sektorer, så det at ”kommunen” lige pludselig kom hos os, gjorde at vi fik en relation, og det gjorde samarbejdet meget bedre. Mine kolleger begyndte også lige pludselig at kontakte dem”, siger Anita Ulsing, projektleder hos Psykiatrisk center København, som har udviklet modellen sammen med Sylvia Johnsen, tværsektoriel koordinator, Frederiksberg Sundhedscenter.

De mener begge, at fælles kompetenceudvikling kan styrke både viden og relationer sektorerne imellem. Sylvia Johnsen forklarer:
”Det er jo de samme mennesker, vi arbejder med, så hvis vi en gang mellem holdt workshops om nogle af vores fælles udfordringer, ville det da helt klart gavne”. 

Information:
Arrangørerne vil på baggrund af dagens indhold, undersøge hvilke relevante aktiviteter, der kan iværksættes. De vil blive annonceret i det tværsektorielle nyhedsbrev.

Skrevet af Berit Madsen







 

Redaktør