Sådan genbruger du andres løsninger

Center for Offentlig Innovation giver råd om, hvordan du genbruger andres løsninger.  
Få de gode råd her!

Majken Præstbro er relationschef i Center for Offentlig Innovation. Her er hun ansvarlig for arbejdet med spredning af innovation og innovationsledelse, herunder ledelse af digital innovation.

Majken Præstbro holdte den 24. januar oplægget "Sæt turbo på vidensspredning!" på seminaret "Bedre sammenhæng i forløb".

Majken Præstbro COI.jpg

                                                                                                                                       Foto: Center for Ofentlig Innovation                         

Hvor gode er vi til at genbruge hinandens løsninger i det offentlige?

"Vi er bedre til det, end vi tror! Faktisk er tre ud af fire innovationer genbrug af andres løsninger. Men man kan spørge ind til kvaliteten af arbejdet med at genbruge. Vi er gode til at lade os inspirere, men lærer vi nok af dem, der har opfundet løsningen, eller tager vi kun lige overfladen?
Vi har en tendens til at mene, at vores virkelighed er meget forskellig fra andres,
og at deres løsninger, derfor ikke rigtigt vil virke hos os."

Hvordan bliver vi bedre?

"Vi skal lære at teste en løsning af med det samme, inden vi mener noget om den. Først derefter bør vi vurdere, om vi kan bruge det hele, eller om vi har behov for at tilpasse, udelade og måske udvikle dele af løsningen på ny. 

Vi skal samtidig lære af andres fejl og succeser. Spredning er et parløb mellem dem, der har opfundet noget og dem, der vil genbruge det. Så vi skal stille spørgsmål som "Hvorfor virkede det hos jer?" og "Hvordan får vi samme effekt med andre typer patienter?"

Har du et godt råd?

"Just do it! Vi kan ikke regne den ud bag et skrivebord. Vi bliver nødt til at gøre os nogle erfaringer. Det er den eneste måde, vi bliver bedre til at lære af andre og bedre til at vurdere løsninger. 

Og brug Spredningsguiden – vores værktøj til, hvordan vi systematisk lærer af hinanden. Den bygger på forskning, er afprøvet og brugt på danske offentlige arbejdspladser, og den virker!

Redaktør