Passagererne i centrum

​For mange er kollektiv trafik en stor del af hverdagen – og en nødvendighed for at komme på arbejde og til uddannelse. Hvert år er der ca. 40 mio. rejser med de regionale busser og lokalbaner. Når der træffes beslutninger om den kollektive trafik, er det vigtigt, at passagererne er i centrum. Derfor er fem medlemmer fra Region Hovedstadens trafikudvalg taget rundt i regionen for at møde nogle af regionens borgere til en snak om den kollektive trafik.   

Se de fire videoer her:

Video: Med bus 500S og videre

Varighed: 03:14 min.

Resumé af videoen "Med bus 500S og videre"

På Brøndby Strand station står Martin Baden, medlem af Region Hovedstadens Trafikudvalg, og venter på bus 500S. Martin Baden tager med 500S til Glostrup Station for at få en dialog med nogle af de borgere, der benytter busruten. 

Martin Baden fortæller om vigtigheden af bus 500S for, at borgerne kan komme på tværs af regionen. Bus 500S kører mellem Kokkedal St. og Ørestad St. 

Bus 500S er en buslinje, der i de kommende år invisteres mange millioner kroner i, hvilket man gør for at få bussen hurtigere frem og for at gøre ruten mere attraktiv.  

Martin Baden tager pointerne med sig fra dialogen med nogle af de borgere, der benytter sig af buslinjen. Her er pointerne bl.a. høje priser på offentlig transport og sammenhængen mellem skift af offentlige transportmidler, så man ikke skal vente for længe mellem et skift fra for eksempel tog til bus.   


Video: Morgenpendlere ved Nærum St.

Varighed: 03:07 min.

Resumé af videoen "Morgenpendlere ved Nærum St."

Medlem af Trafikudvalget i Region Hovedstaden, Anne Ehrenreich, står en tidlig morgen på bustoppestedet Nærum Station ved Helsingørmotorvejen,  for at møde nogle af de borgere der benytter sig af busstoppestedet. 

Ved Nærum Station er der mulighed for både at tage lokalbanen og bus. På Nærum Station stopper både 150S og 15E, som er to af regionens travleste buslinjer, som kører fra henholdsvis Kokkedal og Hørsholm til Nørreport Station. Nærum Station er et travlt busstoppested, hvilket gør at borgerne nemt og hurtigt kan komme videre med bussen derfra.  

Passagererne Anne Ehrenreich møder, er generelt set meget tilfredse med den måde busserne kører på nu. Passagererne stiller en række forslag til, hvordan forholdene for dem kunne forbedres, så det opfylder deres behov i endnu højere grad. Forslagene der bliver stillet er bl.a. at busserne godt kunne køre til senere på aftenen, og at sikre at busserne ikke bliver fanget i kø på Helsingørmotorvejen.   




Video: Fra Hillerød til Helsinge med bus og tog

Varighed: 05:01 min.

Resumé af videoen "Fra Hillerød til Helsinge med bus og tog"

Annie Hagel og Susanne Due fra Trafikudvalget i Region Hovedstaden er taget til Hillerød Station for at møde nogle af stationens passagerer, men de skal også selv ud at rejse til Helsinge. Susanne Due tager lokalbanen, og Annie Hagel tager bussen fra Hillerød til Helsinge. 

Susanne Due har lidt problemer med at finde ud af, hvilket tog hun skal med fra Hillerød, hvilket er noget hun tager med sig videre som et opmærksomhedspunkt. 

Annie Hagel og Susanne Due spørger et par passagerer på Hillerød Station, der står og venter på bussen eller lokalbanen mod Helsinge. Nogle af passagererne siger, at ventetiden mellem skift fra S-tog og videre til bus eller lokalbanen er for stor, og at de ønsker at få nedbragt den ventetid. En anden passager synes, at det er hyggeligt at køre med bussen, og at der altid er nogle hyggelige buschauffør, der hilser og siger hej. 

Annie Hagel fortæller, på sin vej i bus mod Helsinge, om vigtigheden ved bus 380R i forhold til toget, da bussen kommer steder hen, hvor toget ikke kommer. 

Susanne Due får en snak med en passager på lokalbanen, der er meget glad for, at hun kan få sin cykel med i toget, og at der er plads til at have cyklen med. 

Til sidst mødes Annie Hagel og Susanne Due på Helsinge Station, og samler op på de tanker og indtryk de har fået i løbet af deres rejse og kontakt med passagererne. 

Video: Med natbussen fra Rådhuspladsen

Varighed: 03:00 min.

Resumé af videoen "Med natbussen fra Rådhuspladsen"

En mandag nat står medlem af Trafikudvalget i Region Hovedstaden, Christoffer Buster Reinhardt, på Rådhuspladsen i København og venter på natbus 94N. Her tager Christoffer Buster Reinhardt en snak med nogle af de passagerer, der tager de regionale natbusser. Christoffer Buster Reinhardt møder en passager, der ønsker at natbusserne kører oftere, og passageren foreslår at busserne kunne køre tre gange i timen. 

Christoffer Buster Reinhardt gør samtidig en observation ved busstoppestdet på Rådhuspladsen, hvor han bemærker at taxaerne bremser op ved busstoppestedet, for at pirre passagererne til at tage en taxa i stedet for at vente på bussen. 

En anden passager står og venter på en natbus med sin cykel, og håber på hun kan få den med. Den håbefulde passager bliver afvist i at få cyklen med i bussen, hvilket er noget Christoffer Buster Reinhardt synes er mærkeligt, når bussen kun var halvtom. 

Indtrykkene og samtalerne med passagererne i natbusserne har givet nye ideér til Christoffer Buster Reinhardt, som han vil bruge videre rent politisk.  





Redaktør