Sundhedsadministrativ koordinator

​En ny erhvervsakademiuddannelse i sundhedsadministration afløser lægesekretæruddannelsen. Den nye uddannelse skal sikre de rette sundhedsadministrative kompetencer i fremtidens samlede sundhedsvæsen. De første studerende på den nye uddannelse starter 1. september 2021. 

Sundhedsadministrativ koordinator

Som sundhedsadministrativ koordinator i Region Hovedstaden varetager du en række administrative og koordinerende opgaver i tæt samarbejde med lægesekretærer, sundhedspersonale og øvrige faggrupper på tværs af sektorer samt kontakt med patienter, borger og pårørende.

Sundhedsadministrative koordinatorer får opgaver inden for følgende områder:

  • Administrativ koordination af patientforløb, journalbehandling og patientkontakt
  • Driftskoordineringsopgaver og bidrag til effektiv og optimal ressourceanvendelse og kapacitetsudnyttelse
  • Arbejde med data fx. at foretage registreringer, lave dataudtræk, bearbejde og formidle data til kollegaer og til ledelsen i samarbejde med andre faggrupper (f.eks. it-medarbejdere)
  • Grundlæggende administrative opgaver, f.eks. i form af sagshåndtering, udarbejdelse af dagsordener, beslutningsoplæg og referater
  • Kvalitets- og udviklingsarbejde, f.eks. ift. patientsikkerhed og sikre arbejdsgange og udvikle nye effektive administrative løsninger på tværs af fag og sektorer

Uddannelsen: 

Den sundhedsadministrative uddannelse er en 2½- årig erhvervsakademiuddannelse. Optagelse foregår via den koordinerede tilmelding (KTO), og studiet er SU-berettiget.

Merit

Der er mulighed for efter individuel vurdering, der foretages af professionshøjskolerne, at opnå merit for relevant uddannelse og erfaring – herunder lægesekretæruddannelse.

For yderligere information, kontakt studievejledningen på Københavns Professionshøjskole.

Du finder mere information på professesionhøjskolens side her 

Job og videreuddannelse

Som færdiguddannet sundhedsadministrativ koordinator kan du arbejde både i det offentlige og i det private. Det kan fx være på offentlige regionale hospitaler, i det kommunale sundheds- og omsorgsområde, hos private praktiserende læger, på private sygehuse eller hos fysioterapeuter og kiropraktorer.

Mere information om uddannelsen

Læs mere om uddannelsen og muligheder for efteruddannelse på uddannelsesguiden 

Læs mere på Københavns Professionshøjskoles hjemmeside 

Læs en nyhedsartikel om uddannelsen på Danske Regioners hjemmeside

Læs RegionH's nyhedsartikel om uddannelsen

Kontakt

Du kan få yderligere information ved at kontakte uddannelsesenheden i Region Hovedstadens Center for HR og Uddannelse

Signe Torsbjerg Jørgensen
Uddannelseskonsulent
signe.torsbjerg.joergensen@regionh.dk (undgå at sende fortrolige og personfølsomme oplysninger)

Dorte Helving Rasmussen
Sektionschef
Dorte.helving.rasmussen@regionh.dk (undgå at sende fortrolige og personfølsomme oplysninger)

Redaktør