Elev på ernæringsområdet

I Region Hovedstaden optager vi elever på uddannelserne ernæringsassistent, bager og gastronom. Som elev inden for ernæringsområdet forventer vi at du interesserer dig for at tilberede ernæringsrigtig kost til syge og raske, børn, unge og ældre for at forbedre deres trivsel.​

​Om uddannelsesforløbet

Den praktiske del af uddannelsen foregår i et af vores hospitalskøkkener eller kantiner. Uddannelsen består af to trin med i alt fire praktikperioder adskilt af tre skoleperioder som afsluttes med en svendeprøve.

Patienter og ansatte i alle aldersgrupper har meget forskellige behov. Vi tilbereder fx også diæter til patienter, der har behov for specialkost. Derfor stilles der store krav til tilberedning af maden. Køkkenerne sætter en ære i, at menuplanen er sæsonpræget og varieret.

Ofte stillede spørgsmål​

  • Hvordan søger jeg en praktikplads? 
    Vi slår alle elevstillinger op på hjemmesiden. Opret en jobagent og få besked, når elevstillingerne slås op. Du skal søge elevpladsen via link i opslag.
  • Hvornår starter uddannelsesforløbet?
    Uddannelsesstart fremgår af det enkelte stillingsopslag.
  • Opfylder jeg adgangskravene og kan jeg få merit?
    Hvis du er i tvivl om du opfylder adgangskravene eller kan få merit, kan du kontakte en studievejleder på en af erhvervsskolerne.

Kan jeg blive voksenelev?

Ja, hvis du opfylder kravet om at være fyldt 25 år ved uddannelsesstart og har minimum et års erhvervsrelateret erfaring, som du skal kunne dokumentere.

Sådan søger du voksenelevløn (vælg en af to måder)

1. Arbejdsgivererklæring: Bed din tidligere/nuværende arbejdsgiver om at sende oplysninger om:

  • Hvilken stilling og type af arbejdsopgaver i relation til køkken/cafe/bageri har du haft?
  • Hvornår du startede din ansættelse (- og evt. slutdato)?
  • Hvad dit gennemsnitlige timetal per uge er/var?

2. Lønsedler: Indsend en kopi eller et skærmprint af dine lønsedler. 

Hent guide til ansøgning om voksenelevløn

Indsend din dokumentation med NEM-ID

For at beskytte dine personfølsomme data, skal du eller din arbejdsgiver indsende dokumentationen sikkert via borger.dk – brug derfor linket herunder

Klik her for at sende dokumentation digitalt via borger.dk


​​

Redaktør